Varedeklaration for meningsmålinger

Du bør være opmærksom på følgende forhold ved meningsmålinger og undersøgelser
Pga. den forholdsvist høje produktionspris for at levere nationalt repræsentative pollutionundersøgelser puttes tvivlsomme interview ofte ind i undersøgelserne i en sådan skala, at de nuværende fødevareskandaler blegner sammenlignet hermed! Hos Voxmeter opfordrer vi medier og andre brugere af målinger til at forholde sig kritiske overfor undersøgelserne og værne om demokratiet ved at stille større krav til analysebranchen.

Analysebranchen er forpligtet til at formidle et retvisende billede af virkeligheden.
Diversiteten af firmaer, der i dag betegner sig som analyseinstitut, er en diffus størrelse, hvor majoriteten snarere kan kaldes IT-firmaer frem for klassiske analyseinstitutter – og det forholder sig præcis med de undersøgelser som med færdiglavede pizzaer: du kan ikke smage om dét, du tror, er oksekød, rent faktisk er hestekød!

Mange analyseinstitutter har valgt at spare lønomkostninger til interviewere og rekrutterer i stedet respondenter via bannerreklamer og pop-up’s på hjemmesider, der lokker med præmier. Denne rekrutteringsmetode betyder, at undersøgelserne ikke repræsenterer diversiteten af persontyper, men er overrepræsenteret af ’spilletyper’. De brodne kar blandt institutterne forsvarer sig med, at man kan veje de skæve stikprøver på plads efterfølgende; altså en form for alkymisme.
Telefoninterview er fortsat den mest præcise måde, når man skal have gennemført en nationalt repræsentativ undersøgelse. Desværre har mange borgere haft en kedelig oplevelse som respondent, fordi de alt for ofte ringes op af interviewere, der er aflønnede via akkord- eller bonusordninger. Voxmeter fraråder stærkt denne aflønningsform. Voxmeter gennemfører kun interview via internettet, hvor respondenterne udvælges tilfældigt og er rekrutteret af veluddannede interviewere i forbindelse med nationalt repræsentative telefonundersøgelser. Vi benytter altså aldrig respondenter, der selv har tilmeldt sig via eksempelvis bannerreklamer, pop-ups til test af hjemmesider eller lignende.

Til dig, som udsættes for eller er indkøber af undersøgelser, kommer vi med følgende brugsanvisning:
1) Der bør altid være oplyst en varedeklaration; altså en beskrivelse af, hvordan undersøgelsen er gennemført.
2) Hvis en undersøgelse er baseret på interview, hvor respondenterne selv har tilmeldt sig (fx via en hjemmeside eller et pop up-banner), kan resultatet i bedste fald kun ses som et fingerpeg.
3) Selv når en undersøgelse er korrekt gennemført, vil der altid være en statistisk usikkerhed.

For at nedbringe den statistiske usikkerhed gennemfører Voxmeter 1.000 nationalt repræsentative telefoninterview hver uge og ikke kun én gang om måneden.
Vi måler bl.a. den politiske udvikling og ditto for mange andre brancher. Hertil monitorerer vi den økonomiske udvikling blandt danskerne; forbrug, forventninger til fremtiden mv.
Du kan læse mere om Voxmeters arbejde CEM Intelligence, klik her.

 
 

Christian Stjer
Af Christian Stjer, adm. dir. Voxmeter.
Klik her for at gå tilbage til blogoversigten.


Min
Twitter

Min
LinkedIn

Voxmeter
Facebook

Tilmeld
Nyhedsbrev