Den danske iværksættermodel er kørt af sporet

Af Christian Stjer, direktør og stifter af CEM Institute-Voxmeter (bragt i Børsen d. 6. maj 2013).

Enigheden blandt politikere og erhvervsfolk er næsten 100 procent: iværksættere er råstoffet for fremtidens velfærdsstat. Iværksættere leverer de virksomheder, som i morgen er Novo Nordisk, Grundfos og IO Interactive, og uden iværksættervirksomhederne ser det ikke godt ud for Danmark. Al forskning viser, at de store, ældre virksomheder taber pusten over tid. Derfor er Danmark afhængig af et frugtbart iværksættermiljø, så nye virksomhedssucceser kan bidrage til at fastholde velfærds- og beskæftigelsesniveauet. Og Danmark har gode modeller for samarbejde mellem staten og virksomhederne på en række områder. Ja, Danmark er endda berømt for sin flexicurity-model, der medfører en dynamisk bevægelsesfrihed i arbejdsmassen.

En fortløbende global undersøgelse (Global Entrepreneurship Monitor) viser dog, at Danmark ligger helt i bund på listen over succesfulde iværksættervirksomheder. En bundplacering, som er opnået i takt med, at edderkoppen Vækstfonden har spundet tråde ud i iværksættermiljøet. Lysten til at starte egen virksomhed i Danmark er stort set væk, og Danmark har tabt en generation af iværksættere på gulvet. Skal udviklingen vendes, kræver det risikovillig udlånskapital, relevant iværksætterrådgivning og en brat stopper for den måde, Vækstfonden fungerer i dag.

Som iværksætter har jeg været mærket af et turbulent investeringsforløb med Vækstfonden. Men efter barsk kamp, er det lykkes at genrejse virksomheden. I 1997 stiftede jeg analyseinstituttet Catinét (i dag CEM Institute-Voxmeter).

Forholdene for iværksættere var dengang betydeligt bedre. Jeg fik et banklån på 300.000 kr. uden sikkerhed. Først i 2006, da Catinét var blevet Danmarks tredjestørste analyseinstitut, blev vi viklet ind i den nuværende, usunde iværksættermodel.

Efter at have vokset organisk i otte år fik vi brug for en større kapitalsum. Det bragte mig igennem et forhandlingsforløb med et amerikansk firma, som resulterede i et købstilbud på 81 mio. kr. for aktiemajoriteten.

Som 39-årig følte jeg mig dog ikke parat til at trække mig tilbage og nåede derfor frem til Vækstfonden, som tilbød 15 mio. kr. for 30 pct. af aktierne. Jeg accepterede tilbuddet i tillid til fondens egne ord: at Vækstfonden medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille midler og kompetencer til rådighed.

Vækstfondens dårlige råd

Med Vækstfondens indmarch blev arbejdstiden med ét opslugt af strategi- og vækstplansmøder. Vi fik kurser i Blue Ocean-strategy, Execution Game, Elevator pitch, Value proposition, Crossing the Chasm og meget andet. I Vækstfondens verden anno 2007 var det ”first movers-game”, og parolen gik på vigtigheden af at vinde fodfæste i USA. Vækstfonden fik os ind i et seks måneders langt Gazelle Growth-program, hvor al min tid forsvandt i kurser og USA-rejser.

Vækstfondens investering krævede en opsplitning af den oprindelige virksomhed i to selskaber. Et teknologiselskab og et analyseselskab, hvor Vækstfonden kun var interesseret i teknologiselskabet. Analyseselskabet skulle udelukkende optræde som betalende kunde.

Virksomhed ødelagt

Virksomhedens stærke medarbejderkultur og idérigdom blev smadret. Driftsomkostningerne voksede fra 1,8 mio. kr. om måneden i 2006 til 4,6 mio. kr. i 2008 – vel at mærke uden, at omsætningen på noget tidspunkt i forløbet flyttede sig.

Allerede i august 2007 – otte måneder inde i ægteskabet med Vækstfonden – sendte jeg en skriftlig advarsel til Vækstfonden, som lød: Medmindre selskaberne bliver lagt sammen, kollapser begge selskaber.

Vækstfondens løsning på problemet var at ansætte flere folk, hvilket resulterede i to direktører. Det var en rekruttering, som kostede lidt over en halv million hos to headhunterbureauer.

Hvorfor gik jeg med til dette, når Vækstfonden jo kun ejede en mindre del?

De dybe lommers spind

Som iværksætter hos ventureselskaber er man fastlåst af aktionæroverenskomsten og afhængig af de rater, hvormed Vækstfondens investering blev udbetalt. Derved trælbindes iværksættere i de såkaldte dybe lommers spind.

I 2008 skabte finanskrisen panik – også hos Vækstfonden. Uden varsel blev vi i september 2008 pålagt at fremskaffe 5 mio. kr. af egen lomme inden for 30 dage. Ellers ville Vækstfonden overtage vores aktiver og suverænt bestemme hvordan og af hvem, aktiverne skulle videreføres.

Til Vækstfondens store overraskelse lykkedes det at fremskaffe pengene. Som modtræk forlangte Vækstfonden, at vi straks købte fondens aktier tilbage for 10 mio. kr.. Under tidspres og i min overlevelsesiver, begik jeg en stor dumhed og accepterede et forlig: Vækstfonden skulle købes ud for 5 mio. kr. over to år, og derefter skulle vi betale 2 procent af omsætningen i en årrække. Hertil blev jeg pålagt at underskrive en tavshedserklæring – en erklæring, som jeg hermed deklarerer ophørt.

Det basale problem

Formålet med at fortælle min historie er at påpege problemer ved den danske iværksættermodel og Vækstfodens ageren. Ikke at fraskrive mig ansvaret for min egen portion af dumheder.

Løsningen på det danske iværksætterproblem kræver to simple reguleringer:

Overfør 90 pct. af Vækstfondens midler som udlånssikkerhed til bankerne. De sidste 10 pct. bruges i en moderniseret Vækstfond, bestående af succesfulde iværksættere.

Ser man bort fra bankernes ageren i forbindelse med finanskrisen, har de traditionelt været dygtige til at gennemskue en sund forretningsplan, låne penge ud og derefter holde iværksætterne i ørerne. Det forhold, at finanskrisen har blottet nogle brodne kar i bankverdenen, bør derfor ikke få lov til at blokere for den eneste naturlige iværksættermodel.

Vækstfondens fiasko skyldes, at den består af investeringsfolk og personer med en flot erhvervsmæssig track-record fra større virksomheder.

Iværksættere kan ikke lære noget brugbart af den type folk, men har derimod brug for sparring i øjenhøjde, fra konsulenter, der i praksis selv har opbygget en succesfuld virksomhed helt fra bunden.
 
 

Christian Stjer
Af Christian Stjer, adm. dir. Voxmeter.
Klik her for at gå tilbage til blogoversigten.


Min
Twitter

Min
LinkedIn

Voxmeter
Facebook

Tilmeld
Nyhedsbrev