Alkohol kan give kræft: Men danskerne ved ikke, hvor meget eller lidt, der skal til

Alkohol kan give kræft: Men danskerne ved ikke, hvor meget eller lidt, der skal til

Højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 genstande for mænd. Sådan lyder Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser for alkohol. Men seks ud af ti danskere kender ikke grænserne, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

 

Alkohol er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme, herunder kræft. Sundhedsstyrelsen har derfor opstillet lavrisikogrænser, så danskerne har et pejlemærke for, hvor meget alkohol, de maksimalt bør drikke om ugen for at have en lav risiko for at blive syge på grund af alkohol. Men ifølge en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden kan kun 40 pct. af danskerne angive lavrisikogrænserne korrekt. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere i alderen 18-74 år.

Ny kampagne skal øge danskernes kendskab

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden går i dag ud med kampagnen ‘Alkohol gør noget ved os’, der sætter fokus på sammenhængen mellem alkohol og kræft. Formålet er dels at øge kendskabet til, at alkohol er kræftfremkaldende, men også at minde danskerne om, at man ved at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser har en lav risiko for at blive syg – herunder at få kræft – på grund af alkohol.

Om rapporten:

I rapporten ‘Danskernes alkoholvaner 2017″ præsenteres resultaterne af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere i alderen 18-74 år. Dataindsamlingen er gennemført af analysebureauet Voxmeter i september-oktober 2017, og data er nationalt repræsentativt ift. køn, alder og region, og overordnet repræsentativt ift. uddannelse.

Rapporten kan læses her: Danskernes alkoholvaner 2017


Ritzau / NewsBreak
Læs hele artiklen på NewsBreak.dk


Læs mere

Barry vil hellere sælge viden end strøm
Rekordmange får lavet nye bryster
Radioboss vil have Kijafa tilbage til Faaborg
Flere får lavet bryster: Det skal du overveje
En sund mund er vigtig for en sund krop