Botox og Restylane: Hvor farligt er det?

Botox og Restylane: Hvor farligt er det?

Vi lever sundere og længere og vil gerne se ligeså friske ud udenpå, som vi føler os indeni. Her kan forskønnende operationer som Botox og Restylane hjælpe, men er det egentlig sikkert at forny os selv?

 
Hun er omkring 35 år. Hun har smilerynker, der vidner om sjove byture og glade dates, og en rynke i panden, der kommer i spil, når børnene spilder havregrød. Hun ved godt, hvad hun går ind til, og hun ser det ikke som noget særligt odiøst. Det lille stik, der får rynkerne om munden til at glatte sig ud og den i panden til at forsvinde.

Sanne Lønskov, der er administrerende direktør i den kosmetiske klinik N’age, har netop beskrevet det gængse billede af den kvinde, som kommer til klinikken for første gang for at få behandlinger med filleren Restylane, der består af en gel af hyaluronsyre og nervegiften Botox, der blokerer nerveenderne i ansigtets muskler. Det første i underansigtet for at udfylde rynker og fordybninger, der skyldes forsvundet fedtvæv, det sidste fra øjnene og op for at udglatte panderynker og de fine smilerynker omkring øjnene.

“De suverænt mest populære behandlinger er stadig fillerbehandlinger med produktet Restylane, fordi det kan genskabe den fylde og sprødhud i huden, som vi mister med alderen. Det kan rette rynker ud, bruges til rande under øjnene, rette sure mundvige og give fylder i kinder og læber,”

siger Sanne Lønskov om nogle af de ønsker, de dagligt bliver mødt af på klinikken. Botox og Restylane er verdens mest benyttede behandlinger mod rynker og indsunkne ansigter. Vi vil nemlig gerne bevare vores friske udseende.

En analyse lavet af analysefirmaet Voxmeter for privathospitalet Aleris-Hamlet viser, at danske kvinder har en positiv tilgang til kosmetiske behandlinger og plastikkirurgi. Ifølge analysen har cirka 10 procent af alle voksne kvinder besluttet sig for eller overvejer at få foretaget enten en kirurgisk eller ikke-kirurgisk kosmetisk behandling. Der findes ikke tal for, hvor mange kvinder, der får foretaget behandlinger, eller hvor de kommer fra i landet, da privathospitaler og kosmetiske klinikker ikke har en indberetningspligt, men hos N’age laver de cirka 12.000 behandlinger om året.


Alt for damerne 14.11.18
Læs hele artiklen på alt.dk


Læs mere

Er ”bøsse” blevet et skældsord, du skal undgå?
Kill Your Norms: Ny kampagne sætter fokus på homofobisk sprog
Barry vil hellere sælge viden end strøm
Rekordmange får lavet nye bryster
Radioboss vil have Kijafa tilbage til Faaborg
Flere får lavet bryster: Det skal du overveje