Danske Bank tæller eksisterende kunder med som nye kunder

Når danskerne får Nemkonti, tæller de med som nye kunder i bankerne, selv om de var kunder i forvejen.

Danske Bank tæller eksisterende kunder med som nye kunder, når storbanken måler udviklingen i kundebestanden. Således kategoriseres tusindvis af kunder som nye kunder, når de får en Nemkonto.

I sidste uge kom Danske Bank på kollisionskurs med analysehuset Voxmeter, som fastslog, at banken under den eskalerende hvidvasksag har mistet i omegnen af 28.000 primærkunder i årets første seks måneder. Danske Bank var lodret uenig og fastslog, at den havde haft en fremgang på 927 kunder.

Vores tal er fakta og ikke en prognose,

– fastslog privatkundedirektør Thomas Mitchell fra Danske Bank.

Ifølge Voxmeter er det væsentligste at måle omfanget af forretning. Derfor måler analysehuset på bankernes primærkunder.

Vi kan ret præcist måle udviklingen mellem bankernes mest attraktive kunder, altså de primære kunder, og de mindre attraktive, de sekundære kunder. Når man måske af politiske årsager helst vil fremstå som en bank, der ikke har kundeflugt, kan man vælge at tælle revl og krat med. Men det er ikke det, vi måler på,

– siger Christian Stjer, adm. direktør i Voxmeter.


Finans 21.08.2018
Læs hele artiklen på Finans.dk