Danske vokaler hitter hos de ældre

Gitarist på scene Foto af: Marcus Neto

Når vi tænder for radioen eller skruer op for en playliste på diverse streamingtjenester, er der stor sandsynlighed for, at der bliver sunget på et andet sprog end dansk. Vi er et forholdsvist lille land, der glædeligt lytter til internationale hits og søger inspiration fra den globale musikscene. Nogle kunstnere vælger bevidst at synge på engelsk fremfor dansk, da det kan åbne døre for at slå igennem i udlandet. Men hvad er egentlig danskernes holdning til, hvilket sprog der skal synges på?


CEM Music Intelligence - Dansk vokal vigtigt

Q: Hvad er vigtigt omkring musikken, når du skal ud og høre livemusik? Kunstneren/ orkestret skal: Synge tekster på dansk – Respondenter der har svaret ”Vigtigt” eller ”Meget vigtigt” – Fordelt på aldersgruppe – Stikprøve: 9.185


Voxmeter har dykket ned i databasen CEM Music Intelligence og undersøgt, om det er vigtigt for de danske koncertgængere, at der bliver sunget på dansk, når de skal til livekoncert. Analysen koncentrerer sig om fordelingen på tværs af aldersgrupper.

Undersøgelsen viser, at det generelt ikke er afgørende for de danske koncertgængere, at den livemusik, de hører, har en dansk vokal. Temaet ligger da også langt nede på den fulde liste over de elementer, som danskerne vægter højt til koncerter.

Det er dog interessant at se på forskellene på tværs af aldersgrupperne. Her tegner sig nemlig et billede af, at vigtigheden af en dansk vokal stiger med alderen. Mere end femte blandt de 70-79-årige mener, at det er vigtigt, at der bliver sunget på dansk. Til sammenligning er det under fem procent, der mener det samme i aldersgrupper under 50 år.

Voxmeter kan segmentere de danske koncertgængere på en lang række parametre og give festivaler og spillesteder et relevant indblik i, hvad danskerne lægger vægt på, når de skal høre livemusik.


Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Christian Stjer
Christian Stjer
Adm. direktør
cs@voxmeter.dk
Tlf: +45 26 83 82 82

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Christian Stjer
Christian
Stjer