Danskerne foretrækker radioen

Radio Foto: Eric Nopanen

Der er ingen tvivl om, at musikforbrugerne har taget streamingtjenester som Spotify, Apple Music og Tidal til sig – men der er stadig ingen fare på færde, når det kommer til at røre ved danskernes foretrukne musikplatform: radioen.

Sådan lytter danskerne til musik

Q: Hvordan lytter du til musik? – Stikprøve: 3.347

Radioen er danskernes primære musikplatform

Selvom måden, vi hører musik på, har undergået en stor forandring, siden internettet blev en fast bestanddel af hverdagen, er det stadig radioen, vi tænder for, når vi vil underholdes. Faktisk benytter hele 63% af danskerne radioen til at høre musik.

Den nærmeste konkurrent ligger et godt stykke under radioen. Det er nemlig kun 53% af de danske musiklyttere, der lytter til musik på streamingtjenester. Dog er dette immervæk stadig ca. 2.6 millioner mennesker.

CD’en lever stadig

På tredjepladsen over musikplatforme, som danskerne bruger, ligger YouTube med 32% og udfylder sin andel med visuel båret musikrepræsentation. Først på fjerdepladsen ser vi et fysisk format, CD’en, som dog stadig befinder sig i reolerne hos 18% af befolkningen.

Din alder bestemmer dit yndlingsformat

Selvom radioen og streamingtjenesterne er de platforme, som flest af musikforbrugerne bruger, dokumenterer ovenstående diagram, at andre platforme stadig trives i det små. Således får lidt under 10% af befolkningen deres musikfix fra fjernsynet, mens omkring 6% får det fra den evigt knitrende vinyl, der i disse år oplever en stor medgang, især hos en helt bestemt aldersgruppe.

Hvordan danskerne lytter til musik er ikke tilfældigt

Der er klare indikatorer på, at hver aldersgruppe har særegne præferencer for musikmedier, der taler ind i danskernes samlede forbrug.

De 18-29-årige:

Denne aldersgruppe kan fint gå under betegnelsen ”internetgenerationen”. De befinder sig primært på streamingtjenesterne – og derefter radioen. Det er interessant, at denne gruppe nærmest helt undgår fysiske musikformater.

De 30-39-årige:

De 30-39-årige hører primært radio, men er også godt med på stream. Det er denne aldersgruppe, der har givet vinylen en revival. Gruppen hører næsten ligeså meget lak (ca. 7%) som de 60+-årige (8%), der er vokset op med LP’en.

De 50-59-årige

I denne gruppe finder vi de allerstørste radiobrugere. De er kun lidt repræsenteret på online platforme, men til gengæld har 34% af gruppen CD’en som primært fysisk format. Dette harmonerer med, at denne gruppe var ung (14-20 år), da CD’en blev lanceret i 1983.

Aldersgruppen 60+

Dette segment indeholder nærmest lige så mange radiolyttere som gruppen 50-59 år. Det er samtidig gruppen, der holder mest fast i de klassiske formater som CD og LP. Gruppen topper også, når det kommer til at høre og se musik på TV.

Sådan lytter danskerne til musik fordelt på alder

Q: Hvordan lytter du til musik fordelt på alder. Stikprøve: 3347

CEM Music Intelligence rådgiver med de danske musiklyttere

Tallene i denne analyse er baseret på Voxmeters database ”CEM Music Intelligence”, der samler viden om danskernes musikadfærd og -vaner, baseret på repræsentative udsnit af de almene musikforbrugere. Monitoreringen blev igangsat i oktober 2017, og lige siden har Voxmeter spurgt danskerne om alt lige fra deres musikforbrug og -vaner til deres syn på festivaler og spillesteder.


Er du interesseret i at få adgang til Voxmeters publikums- og markedsanalyser? Så læs mere om ”CEM Music Intelligence” – eller kontakt:

Christian Stjer
Christian Stjer
Adm. direktør
cs@voxmeter.dk
Tlf: +45 26 83 82 82
Jakob Houmølle
Jacob Houmølle
Konsulent
jh@voxmeter.dk
Tlf: +45 70 20 23 24

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Christian Stjer
Christian
Stjer