De unge køber brugt


Ung man sidder i en bil, foto af: Guillermo Sanchez

En brugt bil er et fornuftigt valg – især hvis man vil have værdi for pengene. Voxmeter kunne i sidste uges artikel Brugte biler er populære i Midtjylland fortælle, at Midtjylland sammenlignet med de andre regioner har den største andel, der vil købe en brugt bil. Midtjylland er faktisk den eneste region, hvor flere vil købe brugt end nyt. Men hvilken aldersgruppe har størst interesse for de brugte biler?


CEM Cars Intelligence - Midtjylland: Ny eller brugt bil

Q: Forventer du at anskaffe din næste personbil brugt eller ny? – Respondenter fra Midtjylland der har svaret ” Købe privat som ny” eller ” Købe privat som brugt” fordelt på aldersgruppe – Stikprøve: 2.080 (2018+2019)


Voxmeter har taget et kig i databasen CEM Cars Intelligence og undersøgt, om der er en sammenhæng mellem midtjydernes alder, og hvorvidt de vil købe nyt eller brugt.

Undersøgelsen viser, at de helt unge er særligt glade for brugte biler. I denne aldersgruppe er det næsten hver anden, der forventer at købe brugt, mens det kun er tæt på hver femte, der går efter nye biler.

Det er faktisk kun midtjyder på 65+, der følger resten af landet, når det gælder interessen for nye biler. Dette er den eneste aldersgruppe i regionen, hvor der er en større andel, der forventer at købe nyt.

Undersøgelsen understreger, at demografi kan sige noget om forbrug. Sammenligner man med Region Hovedstaden, er det f.eks. kun 32% af de 18-29-årige, der vil købe brugt.

Undersøgelsen er et eksempel på, hvordan Voxmeter ved hjælp af værktøjet CEM Cars Intelligence kan segmentere køberne på markedet.


Kontakt Voxmeter, hvis du vil vide mere om danske bilejere og -købere. Siden 2016 har Voxmeter monitoreret bilejernes vurderinger og oplevelser af skiftende forhold, der berører den danske bilbranche. Læs mere om CEM Cars Intelligence.

Læs mere

Premium-biler har mindst værditab
Danskerne foretrækker langsigtet leasing
Er finansiering vigtig for bilkøberen?
Uddannelse - med garanti for job
Disse bilejere skipper serviceeftersyn
Danskerne vil lease dyre biler