Devas tester musikbranchens nye analyseværktøj


Devas

Foto: Diāna Janstevica


Det var et tilfælde, at det strategisk tænkende medlem af københavnerbandet Devas, Jakob Ryyd, fik øje på Voxmeters nye musikanalyseredskab VoxHot Musiktest. Trommeslageren havde fået en fodskade og slog tid ihjel på Facebook. Her så han, at rockbandet LUCER netop havde fået foretaget en måling med VoxHot Musiktest, der overraskende nok dokumenterede, at de var mere populære hos et repræsentativt udsnit af de danske musikforbrugere end Rasmus Seebach. Dette var spændende nyheder for Jakob Ryyd, og han spidsede ører på vegne af bandet. ”Jeg læste hele analysen om LUCER,” siger han, ”og derefter tænkte jeg: hvad kræver det egentlig, at Devas kan få lavet sin egen?”

Devas gnubber skuldre med Scarlet Pleasure

Jakob skrev en mail til Voxmeter, og så gik der ikke lang tid, før Devas spritnye single ”Why Don’t We” blev kørt igennem VoxHot Musiktest. Resultaterne var meget overraskende for bandet. Målingen viste, at nummeret fandt genklang hos hele 658.000 danske lyttere – hvad der svarer til 11% af den danske befolkning.

Dermed strøg ”Why Don’t We” op på VoxHot-listens top-10 for februar måned og lagde sig lige ved siden af popkendisserne Scarlet Pleasures ”What A Life”. Det havde Devas ikke regnet med. Jakob Ryyd forklarer:

”Det var ikke fordi, vi havde de store forventninger, inden vi gik i gang med testen. Vi ville gerne få ny viden om vores nummer, finde ud af om folk kunne lide det, om de tænkte, vi gik i den rigtige retning. Det overraskede os, at så mange syntes, musikken var god.”


Devas - Music map

Lytterne giver konstruktiv feedback

Udover at VoxHot Musiktest belyste nummerets potentielle fanskare, og at bandet fik detaljeret information om lytternes alder, geografiske placering, lyttervaner m.v., så var det især den personlige feedback, der var brugbar. Lytterne kan nemlig skrive en personlig kommentar om musikken sidst i testen.

”Vores forsanger, William Hansen, synes, at lytternes tilbagemeldinger var det mest interessante. Det er fedt at finde ud af, hvor mange lyttere kan lide musikken, og hvordan de synes, vi kan forbedre vores numre; det tager vi til overvejelse. Man kan altid bruge konstruktiv feedback.”

Oppe at køre over resultaterne

Udover lytternes personlige tilbagemeldinger, kunne Devas også bruge en anden parameter. 42% af det repræsentative lytterpanel i VoxHot Musiktest kunne nemlig godt tænke sig at høre ”Why Don’t We” i radioen. Det er 11% mere end gennemsnittet for målinger foretaget på samtlige bands på VoxHot-listen.

”Det var vi ret oppe at køre over,” siger Jakob Ryyd. ”Det øger forhåbentlig ens chance for at blive spillet på radiostationerne, når man har sådan et argument tilknyttet. Men nu må vi se. Vi vil i hvert fald give det et skud.”

Bandet har allerede sendt deres single til P3, og det næste naturlige skridt er P4. Her kan resultaterne sagtens vedlægges, så radiostationen ser feedback fra musiklytterne selv og får klar dokumentation på, at Devas i den grad er ønsket i æteren.

Devas - vil høre musikken i radioen

VoxHot Musiktest er brugervenlig

Tilbage er der kun at spørge, hvordan Devas oplevede testen på det tekniske plan. Og her siger Jakob Ryyd: ”VoxHot Musiktest var nem at finde rundt i. Jeg uploadede nummeret, indtastede vores oplysninger – hvad vi hedder, hvad sangen hedder – og det var egentlig det. Det var virkelig brugervenligt.”

Find ud af, hvad jeres musik gør ved lytterne

Voxmeter har siden 2018 foretaget hundredvis af målinger af både danske og udenlandske kunstnere, for at spotte, hvordan musikken modtages ude i de danske lytterstuer. Væk med gisninger og mavefornemmelser; VoxHot Musiktest præsenterer fakta baseret på lytternes egne tilbagemeldinger.

VoxHot Musiktest er godt nyt for spirende artister. Værktøjet sætter hurtigt og præcist tal på, hvad et repræsentativt udsnit af befolkningen synes om musikken på en lang række områder. Artisterne kan bruge den samlede lyttervurdering til at blive klogere på deres eget talent, samt til at have med i hånden, når de skal tale med agenter, bookere, spillesteder og festivaler.

I Devas tilfælde viser lytternes feedback, at et større udsnit af danskerne, end bandet selv havde regnet med, kan lide musikken og er åbne for at høre ”Why Don’t We” i radioen. Devas har oveni købet fået mange brugbare forslag fra lytterne til, hvordan de kan arbejde med musikken. Denne viden omsættes til strategi og gør i sidste ende afstanden mellem band og publikum kortere.


På VoxHot-listen kan du selv gå ind og læse online-rapporten. Her kan du også se andre lytteres kommentarer til musikken. Bandet selv og dets musikselskab har adgang til en udvidet markedsanalyserapport i PDF-format.

HØR NUMMERET OG LÆS FLERE ANALYSER

Læs mere

Klaptrae
Woodpecker