Folkeklubben drukner i medlemmer

Folkeklubbens har opnået meget omtale, både fra anmeldere og radioværter. Men hvad siger lytterne? Har Folkeklubben opdyrket hele potentialet, og hvem er det, der synes godt og mindre godt om deres musik? Disse svar kan Voxmeter levere via analyseprogrammet ”VoxHot Musiktest”, hvor et repræsentativt udsnit af den danske befolkning er inviteret til at vurdere Folkeklubbens nye nummer ”Men Ikke Endnu En Vinter”.

Pressefoto - Folkeklubben

Pressefoto


Fra klub til de store scener

Folkeklubben er noget af en publikum-darling. VoxHot Musiktest dokumenterer, at konstellationen med Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall har en potentiel fanskare på ikke mindre end 23% af den danske befolkning. Det svarer til knap 1,3 millioner fans.

Folkeklubben Music test map

Det særlige er dog, at hele 71% af befolkningen placerer sig i det neutrale felt (semi-fans), hvilket svarer til ca. 4 millioner mennesker, der altså ikke er afvisende overfor Folkeklubbens poetiske og charmerende univers.

At Folkeklubben samlet set har et potentiale, der hedder 94% af befolkningen, lover særdeles godt for deres fremtidige karriere. Man kan dermed sige, at bandnavnet er helt på sin plads. Spørgsmålet er så, hvad de underfundige musikere skal gøre for at konvertere de neutrale fans til dedikerede fans?

Musikernes kamp for at forcere de 5 barrierer

Dét, analyseværktøjet VoxHot Musiktest kan hjælpe kunstnerne med, er at fremskaffe dokumentation, der kan bidrage til at realisere deres musiks fulde potentiale.

Som artist gælder det om at få øje på, præcist hvor man skal sætte ind for at opnå størst mulig succes på kortest mulig tid. Hovedingrediensen i dette er at fremskaffe dokumentation fra musiklytterne – og dét er netop lytterne selv, VoxHot Musiktest spørger til råds hver gang. Musiklytternes råd formidles i en analyserapport, der er nem at tolke, både for musikerne selv og for musikselskaber, journalister, radioværter og koncertarrangører.


Folkeklubben kan eksponeres mere i radioen

I Folkeklubbens tilfælde har vi valgt at se på, hvor bredt de kan nå ud, i forhold til hvordan de p.t. eksponeres. F.eks. har ”Men Ikke Endnu En Vinter” på stående fod 1378 afspilninger på Danmarks Radio (kilde: dr.dk), men nærmest udelukkende på kanalen P4.

Folkeklubben - Vil høre musikken i radioen

Som pointeret i indledningen, viser musiktesten, at Folkeklubben har et meget stort publikum. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at over halvdelen af radiolytterne rigtig gerne vil høre nummeret i radioen (58%). Nummeret efterlyses oveni købet af det højfrekvente radiolyttersegment. Her tilkendegiver 49% af nummerets fans, at de hører radio i minimum 3-4 timer om dagen. Derfor ville ikke bare P4, men også P3 og mange af de andre radiokanaler, bidrage til lytternes glæde, hvis de spillede Folkeklubbens nye nummer ”Men Ikke Endnu En Vinter” noget mere.

Folkeklubben - Lytninger per dag

Folkeklubben skaber glæde og skriver glimrende tekster

Ser man på, hvorfor lytterne mener, at ”Men Endnu En Vinter” er en rigtig radiobasker, hænger det blandt andet sammen med sangens stemning af glæde, nærhed og kærlighed. Allermest synes lytterne dog, at sangteksten er et hit i sig selv. Derfor scorer nummeret også virkelig højt på lyrik.

Folkeklubben - Tekst/lyrik

Hvilke danskere appellerer Folkeklubbens musik til?

Folkeklubbens fans hører masser af musik. Det gør de fra morgen til aften, men går i seng i fornuftig tid. De fleste fans får sit musikbehov dækket via radioen, men de er også storforbrugere af streamingtjenester. De får primært ny information om musik fra radioen, venner og de sociale medier. De er rigtig glade for at høre livemusik og påpeger, at netop Folkeklubben gerne må være på programmet. Fansene fordeler sig stort set ligeligt mellem mænd og kvinder under 60 år. De fleste fans bor i Hovedstaden, Midt- og Nordjylland.

Find ud af, hvad din musik gør ved lytterne

På Voxhot.dk udgiver vi hver uge en række musikanalyser. Analyserne forklarer, hvordan musikere og andre aktører i musikbranchen – også lytterne – får værdi ved at bruge det nye analyseredskab VoxHot Musiktest og følge med i musiklisten.

Officielt har vi været i gang siden 18. september. Vi har allerede påvist, at der er plads til meget mere variation i den musik, der formidles på såvel de små som de store radiokanaler. De hundredvis musiktests, der er blevet gennemført, viser, at danskernes musiksmag er bred og går på tværs af alle musikgenrer. Musikelskere, der hidtil har helliget sig til rock, finder pludselig ud af, at der er fantastisk musik indenfor hiphop eller jazz. Disse fakta kommer frem, fordi VoxHot Musiktest netop baserer sig på vurderinger fra et uvildigt og repræsentativt udsnit af de danske musikforbrugere.

Folkeklubbens tour startede d. 25. januar i år.

Deres tourné bringer dem tværs over landet til bl.a. Musikhuset i Aarhus, Godset i Kolding og Vega i København. Mange koncerter er allerede udsolgte. Læs mere om Folkeklubben her: Folkeklubben


På VoxHot-listen kan du selv gå ind og læse online-rapporten. Her kan du også se andre lytteres kommentarer til musikken. Bandet selv og dets musikselskab har adgang til en udvidet markedsanalyserapport i PDF-format.

HØR NUMMERET OG LÆS FLERE ANALYSER

Se alle musikartikler

 

Tue West