Folketingskandidat vil splitte regionerne op


Folketingskandidat vil splitte regionerne op

Per Nansted (th) er til Kristendemokraternes landsmøde i Middelfart denne weekend. Ifølge ham bør regionerne splittes op. Foto: Kristendemokraterne


Fynsk folketingskandidat for Kristendemokraterne Per Nansted vil splitte regionerne op i mindre dele. – De er meget statsstyrede, siger han.

 

– Som det er nu, skal regionerne overveje hver eneste krone, de bruger. De er meget statsstyrede.

Sådan siger Per Nansted, der er folketingskandidat for Kristendemokraterne. Denne weekend har partiet holdt landsmøde i Middelfart, og det har givet anledning til at strege de politiske linjer op.

– Hvis regionerne bliver mindre, vil det give os mere nærvær, for det lokale kendskab til den enkelte borger vil sandsynligvis blive større, uddyber folketingskandidaten.

Per Nansted, der er uddannet skolelærer, ser ikke så tungt på de seneste meningsmålinger for sit parti. Voxmeter spår ellers Kristendemokraterne til en national tilslutning på 0,9 procent, hvis der var valg i morgen.

– Vi håber og tror på, at det lykkes for os på et tidspunkt. Både i Norge og Sverige sidder Kristendemokraterne i deres parlamenter, siger Per Nansted.

– Vi er en del af den største politiske ideologi i Europa.

TV 2 Fyn 14.10.18
Læs hele artiklen på Tv2Fyn.dk



Læs mere

Hver tredje lønmodtager er utilfreds med sin løn
Se listen: Disse danskere er gladest for jobbet