FUSHIA

FUSHIA er alt andet end transparente

FUSHIA

Foto: Facebook cover

Fuchsia er den botaniske betegnelse på en yderst dekorativ rød blomst, der har sit udspring i det solbeskinnede Caribien. Bytter man lidt om på bogstaverne, har man også navnet på en duo fra København, der består af tvillingesøstrene Nathalie og Mathilde Nyegaard. De har for nyligt udgivet singlen “Transparent Girls”, som Voxmeter har testet med de danske musikforbrugere igennem musikanalyseværktøjet VoxHot Musiktest.

Lyt mens du læser musikanalysen

De to søstre, der har fået klassisk musikdannelse hjemmefra, gør sig bemærket ved at lave stemningsfuld og drømmende pop med komplekse harmonier. Musiktalentet kommer ikke bare fra opvæksten, for både Nathalie og Mathilde er store musikelskere og studerer hver især musikproduktion i henholdsvis Stockholm og London. Men hvad siger lytterne til et nummer som “Transparent Girls?” Og hvem er nummerets fans?

Blide følelser og afslapning til eftermiddag og aften

Dét kan man finde svar på ved at kigge på singlens VoxHot Musiktest-rapport. F.eks. kan man se, hvad lytterne siger til nummerets stemning. Her har musikblomsten åbnet sig i fuldt flor, når det kommer til blide følelser som nærhed, ømhed, nysgerrighed, hengivenhed og kærlighed. At nummeret virker herligt og afslappende spejles også af, at hele 71% af nummerets fans mener, at den bedste anledning til at sætte det på er, når man skal slappe af.

FUSHIA - Anledning

Dette kan optimalt gøres om eftermiddagen, hvor 79% af nummerets fans siger, de typisk lytter til musik – og gerne til langt ud på aftenen. VoxHot Musiktest dokumenterer også, at størstedelen af nummerets fans (59% sammenlagt) hører minimum 3-4 timers musik om dagen. Derimod er der stor overvægt af nummerets ej-fans (73% sammenlagt), som hører musik højst 1-2 timer dagligt. FUSHIA har med andre ord fat i de højintense musiklyttere; dem, der lever med musikken.

FUSHIA - Lytninger per dag

“Transparent Girls” fungerer godt hos modne og koncertglade lyttere

At det er finjusterede ører, der sidder på FUSHIAs fans, afspejles også i andre tal fra VoxHot Musiktest. Her placerer 46% af de positivt stemte lyttere sig som relativt aktive koncertgængere, der går ud og ser livemusik månedligt eller halvårligt. I samme omgang er antallet af fans, der bekender, at de aldrig går til koncert, betydeligt lavere end blandt nummerets ej-fans.

FUSHIA kan altså med god grund forsøge at lokke deres fans ud på spillestederne eller festivalerne. Benytter man VoxHot Musiktest strategisk, kan man også se, hvor i landet disse koncerter med fordel kan spilles – og for hvem. Rapporten røber singlens danmarkskort, der viser, at FUSHIAs fans primært befinder sig i hovedstaden, på Sjælland og i Midtjylland. Skal man placere singlens fans efter, hvor de befinder sig i livet, er dette primært i alderen 30-59-år (38%) og 60+ år (46%).

FUSHIA - Fans geografisk

Lige børn leger bedst

FUSHIAs VoxHot Musiktest-rapport belyser altså, at tvillingernes klassiske dannelse, samt sigtet efter højt musikalsk håndværk, betaler sig, hvis de vil lege med ligesindede. “Transparent Girls” finder sine lyttere blandt dem, der, ligesom FUSHIA, elsker musik. Rapporten belyser også, at duoens høje musikalske sigte i dette tilfælde rammer de ældre, og dermed mere musikerfarne, segmenter. Og dét er en god ting. For hos dem er FUSHIA alt andet end transparente.

Find ud af, hvad din musik gør ved lytterne

Voxhot.dk udgiver vi hver uge en række musikanalyser. Analyserne forklarer, hvordan musikere og andre aktører i musikbranchen – også lytterne – får værdi ved at bruge det nye analyseredskab VoxHot Musiktest og følge med i musiklisten.

Officielt har vi været i gang siden 18. september. Vi har allerede påvist, at der er plads til meget mere variation i den musik, der formidles på såvel de små som de store radiokanaler. De hundredvis musiktests, der er blevet gennemført, viser, at danskernes musiksmag er bred og går på tværs af alle musikgenrer. Musikelskere, der hidtil har helliget sig til rock, finder pludselig ud af, at der er fantastisk musik indenfor hiphop eller jazz. Disse fakta kommer frem, fordi VoxHot Musiktest netop baserer sig på vurderinger fra et uvildigt og repræsentativt udsnit af de danske musikforbrugere.

Del artiklen på:

Se alle musikartikler

Klaptrae
Woodpecker