Geografi spiller en rolle, når vi skal støtte flygtninge



Lego har netop lige doneret 650 millioner til at hjælpe flygtningebørn i bl.a. Bangladesh og nærområderne omkring Syrien. Thomas Kirk Kristiansen er formand for Lego Fonden, der står bag den store donation.

Han har til DR Nyheder udtalt ”Nu starter vi med den her donation. Og så må vi se, hvad det næste bliver. Men det er helt sikkert, at det humanitære område kommer til at få sin egen opmærksomhed på højde med vores andre områder.” (DR Nyheder 05.12.18)

Men hvordan er danskernes prioriteringer, når det kommer til at støtte området? Voxmeter har bedt danskerne tage stilling til 15 relevante indsatsområder og udvælge det ene område, de allerhelst vil støtte. Vi har anvendt indsigterne fra ”CEM NGO Intelligence” til at undersøge, hvem der helst vil støtte flygtninge.

CEM NGO Intelligence - Vil helst støtte flygtninge

Q: Hvilket af nedenstående områder vil du helst støtte? (Vælg en ud af 15 hjælpeområder). Personer der har svaret ”Flygtninge”. Fordelt på region. Stikprøve: 8.624

Flygtningedebatten kan dele vandene i Danmark, og denne analyse er ingen undtagelse.

Region Hovedstaden ligger i top med en andel på 9 %, der allerhelst vil støtte flygtninge, hvilket svarer til ca. hver tiende borger. Region Hovedstaden er den eneste region, hvor lysten til at støtte flygtninge er højere end den totale andel.

I den anden ende ser vi Region Nordjylland, der med en andel på 5,6 % er den region, hvor færrest vil støtte flygtninge. Andelen er 37,8 % lavere ned Region Hovedstaden og 21,1 % lavere end den totale andel.
CEM NGO Intelligence
Undersøgelsen viser, at andelen, der gerne vil prioritere at støtte flygtninge, er forskellig på tværs af landets regioner. Organisationer, der hjælper flygtninge, bør derfor være opmærksomme på at styrke deres indsat i de regioner, hvor andelen er lavest.

Af Michael Rønnow Iversen, Analysekonsulent, Voxmeter A/S


Læs mere

To pensionister