Halvdelen i rundspørge vil gøre det lettere at skyde ulve

Halvdelen i rundspørge vil gøre det lettere at skyde ulve

I en ny rundspørge er der splittelse mellem danskerne om, hvorvidt ulven er en berigelse eller ej.

 

Ulven er i dag fredet, men spørger man flere af danskerne, så skal det være lettere at skyde ulven.

Således svarer hver anden i en ny rundspørge, foretaget af Voxmeter for Ritzau, at de er meget enige eller enige i, at der bør være lempelige regler, så det bliver lettere at skyde og regulere bestanden af ulv.

Holdningerne til ulven er dog delte, og tre ud af ti – 29,1 procent – er omvendt uenige eller meget uenige i, at det skal være lettere at skyde og regulere bestanden af ulv.

Siden ulven genindvandrede i den danske natur i 2012, er den blevet stærkt debatteret.

I juni meddelte miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V), at han ville stramme grænsen for, hvornår ulven er en såkaldt problemulv, der må skydes.

Hvis en ulv gentagne gange kommer inden for 50 meters afstand af menneskelig beboelse, eller hvis den gentagne gange forcerer et “ellers velholdt hegn” for at dræbe husdyr, så skal den kunne skydes, lød det.

Tilladelsen til at skyde vil dog kræve konkret dokumentation fra borgere eller landmænd og fortsat godkendelse fra myndighederne.

Generelt er meningerne delte, når danskerne bliver spurgt til deres forhold til ulven.

Information 27.09.18
Læs hele artiklen på Information.dk



Læs mere

Makt eller migration?