Hav denne artikel ved hånden, hver gang du ser en meningsmåling frem mod valget

Hav denne artikel ved hånden, hver gang du ser en meningsmåling frem mod valget

ANALYSE: Hvorfor viser meningsmålingerne forskellige resultater? Og er det rigtigt, at DF altid bliver undervurderet i målingerne? Få svarene her.

 

Du kommer garanteret til at støde på mange af dem frem mod folketingsvalget, der jo som bekendt skal være afholdt senest i juni 2019: Meningsmålinger.

De fleste store danske medier udgiver dem med jævne mellemrum, og i takt med at valget nærmer sig, vil det ske endnu oftere.

Og meningsmålingerne er ikke ligegyldige – de betyder noget for den politiske debat. De er i høj grad med til at definere, hvilke partier der i øjeblikket er ‘godt kørende’, og hvilke partier der er ‘i krise’. Tilbagegang i meningsmålinger kan føre til intern uro i partier og utilfredshed med den politiske ledelse. Fremgang i målingerne kan også have en selvforstærkende effekt, fordi medierne vil være fulde af eksperter og kommentatorer, som vurderer, at partiets topfolk ‘gør det godt’.

Derfor er det ikke ligegyldigt, om vi forstår baggrunden for og usikkerheden ved meningsmålingerne. Der er behov for at klæde danskerne bedre på til at forstå og navigere i de mange målinger. Og nej, det er ikke nok blot at kende til begrebet ”statistisk usikkerhed”. Det er en smule mere komplekst end det. Så her følger tre pointer om meningsmålinger, som jeg mener er nyttige at have i baghovedet, hver gang du ser en ny meningsmåling frem mod valget.

1: Vær opmærksom på hus-effekterne
Står Nye Borgerlige til at komme over spærregrænsen? Ser Socialdemokratiet lige nu ud til at få flere stemmer end ved valget i 2015? Hvor mange vælgere ville egentlig sætte krydset ved Dansk Folkeparti, hvis der var valg nu?

Alt afhængigt af, hvilken aktuel meningsmåling du kigger på, kan svarene på ovenstående spørgsmål være meget forskellige. Og forskellene på meningsmålingsinstitutternes resultater, skyldes ikke blot statistisk usikkerhed. De er systematiske.

Det viser en omfattende gennemgang af samtlige danske meningsmålinger fra 2010-2018, som Erik Gahner Larsen, lektor i kvantitativ politik ved universitetet i Kent, og Zoltan Fazekas fra Oslo Universitet, har foretaget.

Forskellene kaldes for hus-effekter – efter det engelske begreb house effects – og de opstår, fordi meningsmålingsinstitutterne bruger forskellige metoder til at indsamle og vægte de svar, de får fra danske vælgere.

TV 2 Nyheder 27.09.18
Læs hele artiklen på nyheder.tv2.dk



Læs mere

Makt eller migration?