Hav denne artikel ved hånden, hver gang du ser en meningsmåling frem mod valget

Hav denne artikel ved hånden, hver gang du ser en meningsmåling frem mod valget

ANALYSE: Hvorfor viser meningsmålingerne forskellige resultater? Og er det rigtigt, at DF altid bliver undervurderet i målingerne? Få svarene her.

 

Du kommer garanteret til at støde på mange af dem frem mod folketingsvalget, der jo som bekendt skal være afholdt senest i juni 2019: Meningsmålinger.

De fleste store danske medier udgiver dem med jævne mellemrum, og i takt med at valget nærmer sig, vil det ske endnu oftere.

Og meningsmålingerne er ikke ligegyldige – de betyder noget for den politiske debat. De er i høj grad med til at definere, hvilke partier der i øjeblikket er ‘godt kørende’, og hvilke partier der er ‘i krise’. Tilbagegang i meningsmålinger kan føre til intern uro i partier og utilfredshed med den politiske ledelse. Fremgang i målingerne kan også have en selvforstærkende effekt, fordi medierne vil være fulde af eksperter og kommentatorer, som vurderer, at partiets topfolk ‘gør det godt’.

Derfor er det ikke ligegyldigt, om vi forstår baggrunden for og usikkerheden ved meningsmålingerne. Der er behov for at klæde danskerne bedre på til at forstå og navigere i de mange målinger. Og nej, det er ikke nok blot at kende til begrebet ”statistisk usikkerhed”. Det er en smule mere komplekst end det. Så her følger tre pointer om meningsmålinger, som jeg mener er nyttige at have i baghovedet, hver gang du ser en ny meningsmåling frem mod valget.

1: Vær opmærksom på hus-effekterne
Står Nye Borgerlige til at komme over spærregrænsen? Ser Socialdemokratiet lige nu ud til at få flere stemmer end ved valget i 2015? Hvor mange vælgere ville egentlig sætte krydset ved Dansk Folkeparti, hvis der var valg nu?

Alt afhængigt af, hvilken aktuel meningsmåling du kigger på, kan svarene på ovenstående spørgsmål være meget forskellige. Og forskellene på meningsmålingsinstitutternes resultater, skyldes ikke blot statistisk usikkerhed. De er systematiske.

Det viser en omfattende gennemgang af samtlige danske meningsmålinger fra 2010-2018, som Erik Gahner Larsen, lektor i kvantitativ politik ved universitetet i Kent, og Zoltan Fazekas fra Oslo Universitet, har foretaget.

Forskellene kaldes for hus-effekter – efter det engelske begreb house effects – og de opstår, fordi meningsmålingsinstitutterne bruger forskellige metoder til at indsamle og vægte de svar, de får fra danske vælgere.

TV 2 Nyheder 27.09.18
Læs hele artiklen på nyheder.tv2.dk

Om Politik & Samfund

Hver uge fortæller danskerne, hvad de mener om politik og andre samfundsforhold, men også de mere nære ting som fx om forholdene i deres kommune.

Indenfor politik beretter danskerne hver uge om, hvilket parti man vil stemme på. Om man har tillid til regeringen, oppositionen, ministrene og politikerne. Eller i hvilken grad man mener, den aktuelle debat er relevant. Om mediernes formidling af politik. Om danskernes interesse og involvering i politik og så videre.

Danskerne fortæller også om, hvilke samfundsemner de mener burde prioriteres netop nu. Hvilke bekymringer der ligger dem stærkest på sinde. Samt holdninger til fx transport, energi, klima, forurening, fødevarer, infrastruktur, skoler, indvandrere mm.

Danskerne fortæller også om, hvordan det er at bo i deres kommune. Fx vurdering af borgmesteren og kommunalpolitikerne. Kommunens evne til at skabe gunstige forhold for erhvervslivet og udbuddet af arbejdspladser. Vurdering af kommunens institutioner, skoler, udbud af fritids- og kulturaktiviteter, ældrepleje, renovation, mm.

Meningsmålinger spiller en stor betydning både i den offentlige debat og benyttes flittigt af politikere, rådgivere, embedsmænd og journalister. Hos Voxmeter føler vi et stort ansvar over for danskerne i forhold til, at målingerne altid afspejler et korrekt repræsentativt billede. Derfor stiller vi strenge krav til, at stikprøven er sammensat efter videnskabeligt anerkendte principper, og at spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder altid fremstår neutrale.

Stikprøver

Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

Opnåelse

Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

Telefoninterview

Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen.

WEB-Panel

Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt til lavt uddannet, rig til mindre rig.

Voxmeter investerer mange ressourcer på, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samt bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet sikrer en høj opnåelse og lang anciennitet.

Luk