Heavy metal-fans tager godt imod Slægts ”Perfume and Steel”

Heavy metal-fans tager godt imod Slægts ”Perfume and Steel”

Foto: Pressefoto / Naya Buch

I Danmark er der lidt under 700.000 danskere, der elsker heavy metal (kilde: CEM Danskerne). Det københavnske band, Slægt, har godt fat i haserne på netop disse danskere. Voxmeters markedsanalyse af nummeret viser, at 209.600 danskere er rigtig begejstrede for udspillet.
 
Indenfor heavy-genren er det kun det danske band Royal Hunt, der har scoret højere på VoxHot-listen med nummeret ”A Million Ways To Die”. Royal Hunt fik 223.557 unikke likes* på nummeret. Af udenlandske bands i genren er det kun bandet Ihsahn, der med nummeret ”Wake” fik en bedre samlet vurdering.

Slægt er udgjort af sanger og rytmeguitarist Oskar J. Frederiksen, guitarist Anders M. Jørgensen, bassist og backup-sanger Olle Bergholz og trommeslager Adam Nielsen. Bandet blev dannet i 2011 og udsendte i 2015 deres debutalbummet Ildsvanger. Siden har gruppen offentliggjort tre udspil, hvoraf det seneste The Wheel udkom i oktober. Samtlige albums har høstet glimrende anmeldelser, og Slægt har i løbet af årene både gæstet Roskilde Festival og CopenHell.

Black metal-traditionen tro, byder ”Perfume and Steel” på et hurtigt tempo, simple guitarriffs og growls. Bandet overrasker deres lyttere ved at inkorporere skiftende taktarter og uforudsigelige kontraststykker. Lyrisk kendetegner sangen sig ved et dommedagstema, der blandt andet udtrykkes i passager som:
 

”No more todays
As they tear through the night
Madness purveyors
Of perfume and steel”
Lyrics fra Perfume and Steel

Der er fuld knald på Slægt, og nummeret ”Perfume and Steel” er ingen undtagelse. Hvis det er Slægts hensigt at skille vandene og gå imod mainstream, er deres mission fuldendt. Bandet formår at skræmme 2.7 millioner danskere fra vid og sans. Og dog – for mange lyttere placerer sig i kategorien som ”semi-fans” af nummeret.

Slægt Perfume and Steel match af lytternes genre præferencerProfilen på dem, der synes godt om nummeret, er, at det hyppigst er mænd mellem 30 og 59 år, der primært er bosat i Hovedstaden. De glade lyttere er meget konkrete i deres respons. Flere af dem roser især bandets behandling af rytmik og temposkift. Desuden er en stor del af lytterne positivt stemte over for nummerets produktion og musikernes evner. Dette gælder både dem, der er faste heavy-fans og dem, der er mest til andre genre.

Slægt Perfume and Steel musikkens overordnede vurdering
27 % af de adspurgte lyttere opfatter sangen som vellykket, hvilket er højere end de gennemsnitlige 12 %, der siger det samme om andre numre på VoxHot-listen. Desuden er det kun hver femte lytter, der ikke kunne finde på at anbefale musikken til familie og venner. Det tyder altså på, at mange danskere sagtens kan værdsætte kvaliteten af nummeret – også de danskere, der ikke lytter til heavy metal normalt.

*Unikke likes betyder det antal af danskere, der synes godt om
nummeret og placerer sig i kategorien ’fans’. Beregnet af VoxHot Musiktest.


Slægt Perfume and Steel på VoxHot uge 45

På VoxHot-listen kan du selv gå ind og læse online-rapporten. Her kan du også se andre lytteres kommentarer til musikken. Bandet selv og dets musikselskab har adgang til en udvidet markedsanalyserapport i PDF-format.

HØR NUMMERET OG LÆS FLERE ANALYSER

Se alle musikartikler