Her er danskernes foretrukne radiokanaler

DR i Ørestaden. Danmarks Radio.

DR i Ørestaden. Danmarks Radio. Foto: Torben Åndahl / Ritzau Scanpix

Danskernes foretrukne måde at få musik og ny musikviden på er via radioen. Dette har Voxmeter tidligere undersøgt i artiklen “Danskerne foretrækker radioen” fra februar 2019. I denne uge ser vi nærmere på, hvilke radiokanaler der hitter hos lytterne. Det gør vi med udgangspunkt i en oversigt over de fem mest populære kanaler. Målingen er baseret på tal fra Voxmeters markedsanalyseværktøj, CEM Danskerne, der indeholder viden akkumuleret gennem 52.000 årlige interview med landets indbyggere om deres hverdagsadfærd, herunder vaner og holdninger til bl.a. radio.


Danskernes fortrukne radiokanaler

Spørgsmål: Hvilke radiokanaler hører du mindst en gang om ugen? Gennemsnitlige respondenter: 4186.

DR underholder og oplyser folket

Voxmeter har spurgt et repræsentativt og uvildigt udsnit af danskerne, hvilke radiokanaler de hører mindst en gang om ugen. Vi kan dokumentere, at Danmarks Radio har det solide tag i danskerne med public service-kanalerne P4, P3 og P1.

DR P4 får 37,4% af danskerne til at stille ind mindst én gang ugentligt, og kanalen er dermed landets mest populære. For DR P3 er tallet 28,8%, og for DR P1 er tallet 16,8%.

På fjerdepladsen finder vi den kommercielle radiokanal, Nova FM, som 14,6% af danskerne lytter til minimum ugentligt. Til sidst har vi samtaleradioen 24/7, der har 12,8% af danskerne som faste ugentlige lyttere.

Segmenter med CEM Danskerne

Ugens måling præsenterer kun de fem mest populære radiokanaler i Danmark. Voxmeter råder naturligvis over den komplette oversigt i databasen CEM Danskerne, både med landsdækkende og regionale kanaler.

Såfremt man også er interesseret i at finde frem til, hvem disse lyttere er – og segmentere på områder så som indkomst, alder, bekymringer eller forbrugsvaner – er dette muligt. Som eksempel kan man se segmenteringen af lytterne på køn herunder.

Har du interesse i at tilgå databasen CEM Danskerne? Så kontakt Voxmeter.

Danskernes fortrukne radiokanaler fordelt på køn

Spørgsmål: Hvilke radiokanaler hører du mindst en gang om ugen? Basis demografi: Køn. Gennemsnitlige respondenter: 4186.

CEM Music Intelligence rådgiver med de danske musikforbrugere

Tallene i denne analyse er baseret på Voxmeters database CEM Music Intelligence, der samler viden om danskernes musikadfærd og -vaner, baseret på repræsentative udsnit af de almene musikforbrugere. Monitoreringen, der bygger på 52.000 årlige interviews, blev igangsat i oktober 2017, og lige siden har Voxmeter spurgt danskerne om alt lige fra deres musikforbrug og -vaner til deres syn på festivaler og spillesteder.


Læs mere

Klaptrae
Woodpecker