Nordea vil tabe tusindvis af kunder i 2018

 

Situation for Nordea ser kritisk ud for 2018, hvor kundeafgangen ser ud til at accelerere. Fire ud af ti primære kunder i Nordea er i gang med at søge væk fra banken. Nedenstående grafik viser også,
at det ser slemt ud for Den Jyske Sparekasse og Nykredit Bank. Her kan Voxmeter dog se, at der er mere styr på andre vitale parametre, som i tide omvender de ”skilsmisseparate” kunder. Derimod står
det skidt til i Danske Bank og hos Sydbank, hvor problemerne vokser.Bedste bankStikprøve: 104.000 telefon- + 50.334 web-interview, i alt 154.334 interview, nationalt repræsentativt 18 år+. Den maksimale statistiske usikkerhed er 0,22 %.

Når bankerne bryster sig af, hvor mange kunder de har, bor
der mere end 10 millioner mennesker i Danmark, hvis kundetallene lægges sammen. Der er da også stor forskel på, hvordan den enkelte bank optæller kunder. Fælles for alle er, at
der kæmpes om at vinde størsteparten af den enkelte kundes engagement, de såkaldte ”primære kunder”. Det er den kundegruppe, Voxmeters kundemåling omhandler.

I 2017 tabte Nordea og Danske Bank henholdsvis 34.000 og 17.000 primære kunder.
Reaktionen fra Nordea og Danske Bank har stort set været enslydende, at de genkender tendensen i målingen, men ikke omfanget. En mere moderat reaktion end i februar 2013, hvor Voxmeters
måling viste et tab hos Danske Bank på 98.000 primære kunder. Dengang blev Voxmeter mødt af heftig kritik fra Danske Bank. Seks måneder senere, og efter et direktørskifte, meddelte Danske Bank,
at kundetabet var på 94.000 kunder. Stort set samme historie gentog sig i 2016, da Voxmeter målte et kundetab hos Nordea på 39.000 kunder, hvilket Nordea først benægtede, men senere på året
bekræftede.

Disse kunder MEDTAGES i målingen:
A: Voxmeters måling baserer sig på ”Primære kunder”.
Disse kunder medtælles IKKE i målingen:
B: ”Sekundære kunder”.
C: Kunder under 18 år.

Voxmeters måling medtager altså kun kunder, der falder i kategorien ”Primær bank”, hvilket vil sige den bank i hvilken kunderne vurderer, at man har størsteparten af sit økonomiske engagement.
Bankens øvrige kunder falder i kategorien ”Sekundær bank” og medtælles ikke i beregningen. Ej heller kunder under 18 år.

Årsagen til denne sondring er, at Voxmeter både hjælper bankerne med at vinde helt nye kunder, men også med at fastholde kunder ved at øge kundeloyaliteten og samhandlen – f.eks. konvertere de
sekundære kunder til primære bankkunder.

10 års jubilæum med bankmålinger

CEM Bank Intelligence er Danmarks mest omfattende bankundersøgelse. Alle bankkunder i undersøgelsen er tilfældigt udvalgt af Voxmeter og inviteret via telefon. Alle kunder har afgivet sin
mening anonymt. Således adskiller undersøgelsen sig fra undersøgelser, hvor kundekontakter leveres af bankerne selv, eller hvor banken selv sender undersøgelser ud til kunderne. I 2017
udvidede Voxmeter antallet af interview fra 146.000 til 224.000 pr. år. Udvidelsen betyder, at Voxmeter kan levere endnu flere typer undersøgelser fra dag til dag.

Kontakt Voxmeter og hør mere.

Du er velkommen til at kontakte

 

Christian Stjer
Adm. Direktør
cs@voxmeter.dk
26 83 82 82

Christian Stjer