Interview
 

Indholdsrigt Account Manager job

Voxmeter er lige nu i gang med en rigtig spændende udvikling og vi søger derfor en knivskarp ‘Account Manager’ med flair for tal, statistik og kundeoplevelser, der har lyst til at sælge meningsfulde produkter og er vild med BtB salg.

Matcher din profil Voxmeters?

Du er sandsynligvis allerede en af de bedste canvas- eller telemarketingsælgere. Du er glad for kundekontakt, produktkendskab og udfordringer. Du vil gerne arbejde i en spændende virksomhed, som sælger kloge og brugbare produkter. Alt dette finder du hos Voxmeter, som arbejder med et bredt felt af spændende undersøgelser og it-baserede analyseredskaber. Derfor passer du også perfekt ind i vores sjove arbejdsmiljø med intelligente kolleger. Du har en veludviklet analytisk hjerne, og har nemt ved omsætte statistik til konklusioner og værdifulde handlinger.

Dine kompetencer:

  • Ikke bange for at gribe telefonen og ringe til kunderne
  • Naturlig forståelse for tal og statistik
  • Udadvendt
  • Kan holde flere bolde i luften

Om Voxmeter

Voxmeter er beriget af et spændende, alsidigt og sjovt arbejdsmiljø, hvor hovedfokus altid har været effektivitet og kvalitet, som har sikret os succes og gjort os førende i branchen.
Voxmeter er specialister i Customer Experience Management (CEM), analyser og interview. Siden 1997 har Voxmeter været specialister i analyser, interview og automatisering af markeds- og kundedialogsløsninger.

Vi tilbyder derudover:

  • Lærerig opstart, hvor du får kendskab til de forskellige produkter og services vi leverer
  • Karriemuligheder
  • Ansvar for egen arbejdsdag
  • Fællesskab
  • Faglig sparring

Aflønning

Forhandles individuelt ud fra dine erfaringer og kvalifikationer.

Praktiske oplysninger

Arbejdstid: 37 timer ugentligt. Arbejdssted: Borgergade 6, 1300 København K. Ansøgningsfrist: 8. oktober. Ansættelsesstart: Hurtigst muligt. Vi har digitaliseret proceduren for jobansøgninger. Så hvis jobbeskrivelsen passer perfekt til dig, så klik her, og udfyld ansøgningen, som også indeholder et par opgaver hvor du får lov at vise dine analystiske færdigheder. Vær opmærksom på, at det kan tage 20-30 minutter. Det er derfor en god ide, at sørge for at du har fred og ro og ikke bliver forstyrret. Send dernæst dit cv til cs@voxmeter.dk. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Christian Stjer, på samme e-mailadresse.

 

Voxmeter colors

Voxmeter A/S er en uafhængig, danskejet virksomhed

Siden 1997 har vi specialiseret os i analyse-, interview- og rapporteringsløsninger.
Voxmeter har udviklet teknologien Catglobe og forretningsløsningen CEM Intelligence som leveres til private og offentlige virksomheder, organisationer og foreninger.

Voxmeter A/S beskæftiger 24 fastansatte medarbejdere samt 150 freelancere. Voxmeter har hovedkontor i København samt en afdeling i Herning og Vietnam/Saigon. Hertil har vi partnere i Danmark og udlandet, som benytter vores analyseplatform Catglobe.