I’ve Wanted You – Søskendemagi på VoxHots 2. plads

I've Wanted You - søskendemagi på VoxHots 2. plads


Det svenske søskendepar og duoen ’First Aid Kit’ har gennem de sidste seks år indtaget alverdens scener. De har fået større og større succes – ikke mindst i USA, hvor de har kørt landevejene tynde og opført deres singer songwriter-musik, der ofte indeholder politiske budskaber. De har spillet på Roskilde Festival flere gange, og nu viser Voxmeters analyse, at de med deres nye udgivelse har et solidt ben plantet i den danske muld.
 
Deres nye nummer ’I’ve Wanted You’ ligger nummer to på VoxHot-listen i uge 41 og nummer fire på Voxmeters ’All Time-liste’ med knap 1.2 millioner danske fans.

De danskere, der kan lide nummeret, mener, at det oser af kærlighed og tristhed. Det er et melankolsk nummer, der især appellerer til de helt unge og de ældre kvinder over 60 år. Danskere mellem 30 og 60 år er dog mindre begejstrede for det triste univers.


Stemningen i I’ve Wanted You


Lytterne mener, at nummeret egner sig særdeles godt til radio, selvom det ikke er i radioen, man normalt hører den slags numre. Faktisk vil mere end halvdelen af danskerne gerne høre nummeret i radioen. Flere af dem, der giver nummeret en top-rating, kommenterer sågar, at de savner at høre meget mere fra First Aid Kit på danske radiokanaler. En fan skriver for eksempel kort og kontant: ”Promovér gruppen mere i medierne.”

Ifølge lytterne kan nummeret også bruges som underlægningsmusik til film og tv-programmer. Lytterne mener nemlig, at nummeret har et filmisk element i sig – måske på grund af dets særlige kombination af kærlighed og tristhed. Lytterne mener, at nummeret passer især godt til spillefilm, men synes også, det kan bruges til dokumentarfilm.


 Hvilke anledninger I've Wanted You passer godt til

Al den musik du kan se og høre på VoxHot-listen er 100 % styret af evalueringerne fra et nationalt repræsentativt lytterpanel. Medlemmerne af lytterpanelet er tilfældigt udvalgt og rekrutteret via telefon. VoxHot-listen er altså hverken styret af radiostationerne, streamingtjenesternes playlister eller hvor mange penge, en kunstner har i ryggen til markedsføring. På VoxHot-listen er det kunstnerne selv, eller kunstnernes musikselskab, der uploader musikken og herefter lader publikum bestemme placeringen på VoxHot-listen.

Denne fremgangsmåde har allerede hjulpet flere ukendte og mindre kendte kunstnere med at få dokumenteret, at deres musik fortjener langt mere opmærksomhed, end den får i dag. VoxHot-listen er tilgængelig for alle, men koncertarrangører, medier og radiokanaler har udvidet adgang, både til VoxHot-listen og til den ugentlige monitorering af danskernes musikforbrug.

Hør nummeret på VoxHot-listen mens du læser lytteranmeldelser

Lyt til I've Wanted You

 

HØR NUMMERET OG LÆS ANALYSER

Se alle musikartikler

 

Tue West