Kippenberger

Kippenbergers nye single er “god” og “original”

Kippenberger

Foto: Facebook profil

Tobias Kippenberger, tidligere frontmand for The Floor Is Made Of Lava, har siden 2018 udgivet musik i eget navn, hvilket indtil videre har resulteret i pladen “Uden Hænder” og ørehænger-singlen “Og Ned I Showbiz”. Solodebuten blev taget godt imod, og Kippenberger fortsætter ufortrødent videre. Nu er han klar med en ny single, “Katten Er Ude”. Voxmeter har set på nummerets potentiale hos det danske publikum.

Lyt mens du læser musikanalysen

“Voxmeters musikanalyseværktøj, VoxHot Musiktest, kan bruges af både upcoming og etablerede artister til at få kendskab til potentialet i deres musik, samt få en masse brugbare oplysninger om lytternes musikadfærd og -vaner. Dette, både fra de lyttere, der erklærer sig som fans, og dem der ikke gør. Det uvildige og repræsentative lytterpanel, som tester musikken og afgiver feedbacken, får først oplyst, hvem de har vurderet, når testen er overstået. Dette er med til at afgive et ærligt billede af, hvor musikken kan placeres blandt andre kunstnere, da man undgår at præge lytterne.

I Kippenbergers tilfælde kan der dog være en fan eller to blandt lytterne, der nikker genkendende til “Katten er Ude”, men sådan må det være, når man har en af de mest særegne stemmer i dansk rock. Netop Kippenbergers vokalarbejde er et godt udgangspunkt for ugens musikanalyse. VoxHot Musiktest tillader feedback på enkelte musikalske parametre, herunder også artistens ’vokal’. Her kan man se, at lytterne kan lide, hvad de hører. 14% af dem vurderer nemlig vokalen til at være ’god’, og det er 1% højere end gennemsnittet for samtlige testede artister på VoxHot.


Kippenberger - Vokal/Sanger

“Katten Er Ude” scorer højt på sin originalitet

Lytternes samlede musikvurdering for nummeret ligger også en del højere end snittet. 5% flere lyttere end gennemsnittet vurderer “Katten Er Ude” som et ’godt’ nummer. Det er dog ikke det mest velspillede nummer, for i kategorien ’band/orkester’ scorer det 8% under snit. Til gengæld vurderer 9% flere lyttere end normalt, at nummeret er ’unikt’, og således vinder det stort på sin originalitet.

At nummeret er unikt spejles også af andre tal fra VoxHot Musiktest. F.eks. når lytterne forsøger at placere singlen genremæssigt. Her er der nemlig en anelse uenighed om, hvor “Katten Er Ude” befinder sig på den musikalske xy-akse. 25% af lytterne har krydset af, at nummeret er ‘elektronisk’. 24% mener, at nummeret er ‘pop’, mens 15% anser nummeret for at være ‘dansktop’. Hele 48% har afmærket ’andet/ved ikke’, hvormed de markerer, at de ikke ved, hvor de skal placere nummeret genremæssigt.

Kippenberger - Uniqeness

Vennerne og playlisterne skal bære nummeret frem

At Kippenberger formår at strække sig så bredt genremæssigt kan betyde, at nummeret kan møde lidt friktion på vej mod de populære radioplaylister. Dette er dog ikke afgørende, idet 64% af nummerets fans har tilkendegivet, at deres primære måde at skaffe information om musik er ved at tale med venner og bekendte. Det er dermed ikke radiostationerne, der vil fungere som primus motor for, at lytterne får kendskab til Kippenbergers solomateriale. Dette kan underbygges af andre tal fra VoxHot Musiktest-rapporten. 1% færre lyttere end gennemsnittet har et ønske om at ’høre musikken i radioen’. Til sammenligning er der hele 14%, der gerne vil ’tilføje nummeret til deres playliste’, hvilket er 10% højere end gennemsnittet for samtlige testede numre på VoxHot.

Vejen til nummerets fans går altså primært igennem netværket, herunder venner og bekendtes playlister. VoxHot Musiktest giver hermed artisten indsigt i, hvordan der kan udarbejdes en strategi for denne single. Så mangler vi bare at se på, hvem katten løber hen til, når “den er ude”. Dette giver VoxHot Musiktest også et velfunderet bud på. Primærlytteren (32%) er fra samme region som Kippenberger selv, nemlig Region Syddanmark. Lytteren er en kvinde (68%), typisk i alderen 30-59 år (41%), selvom nummeret generelt appellerer bredt på tværs af aldersgrupper.

Find ud af, hvad din musik gør ved lytterne

Voxhot.dk udgiver vi hver uge en række musikanalyser. Analyserne forklarer, hvordan musikere og andre aktører i musikbranchen – også lytterne – får værdi ved at bruge det nye analyseredskab VoxHot Musiktest og følge med i musiklisten.

Officielt har vi været i gang siden 18. september. Vi har allerede påvist, at der er plads til meget mere variation i den musik, der formidles på såvel de små som de store radiokanaler. De hundredvis musiktests, der er blevet gennemført, viser, at danskernes musiksmag er bred og går på tværs af alle musikgenrer. Musikelskere, der hidtil har helliget sig til rock, finder pludselig ud af, at der er fantastisk musik indenfor hiphop eller jazz. Disse fakta kommer frem, fordi VoxHot Musiktest netop baserer sig på vurderinger fra et uvildigt og repræsentativt udsnit af de danske musikforbrugere.

Del artiklen på:

Se alle musikartikler

Klaptrae
Woodpecker