Konservative nedtoner forventninger: Fem procent er naturligt leje

Konservative nedtoner forventninger: Fem procent er naturligt leje

Foto: Jens Dresling

Vælgerne skal have en chance for at lære en ny generation af konservative at kende, mener K-gruppeformand.

 

Hvis man er en optimistisk konservativ, læser man meningsmålinger fra Norstat. Hvis man har hang til selvpineri, læser man Voxmeter.

Gruppeformand Mette Abildgaard (K) hører åbenlyst til den første kategori.

Forud for De Konservatives Landsråd i København i weekenden omtaler hun konsekvent partiets meningsmålinger som svingende mellem fire og fem procent.

Til trods for at partiet i de vægtede gennemsnit Ritzau Index, Berlingske Barometer og Risbjergsnittet for Altinget ligger til henholdsvis 3,8, 3,9 og 4,1 procent af stemmerne.

Men Abildgaards optimisme til trods er hendes ærinde faktisk et andet. Det er vigtigt at forstå, mener hun, at den tid, hvor De Konservative kunne samle over 20 procent af vælgerne, formentlig ikke kommer igen.

»Når man kigger på dansk politik, så må man bare konstatere, at vi vel har fire store partier. Og så ligger resten af vores meget brede Folketing omkring de her 4-4,5 eller 5-5,5 procent«.

»Der ligger vi også, vi konservative. Der er ikke noget odiøst i at ligge der. Det gør de fleste partier. Men det er klart, at vi tror på, at der er flere konservative«, siger Mette Abildgaard.

Årsagen til, at De Konservative selv mener, at de ligger lidt højere, end de vægtede snit afspejler, skal findes hos meningsmålingsinstituttet Voxmeter.

Det sporer en lavere tilslutning til K end andre målinger og udkommer med målinger oftere end de andre institutter. Derfor fylder de – set med K-øjne – sløje målinger for meget i de vægtede gennemsnit, lyder argumentet.


Politiken 22.09.18
Læs hele artiklen på Politiken.dk



Læs mere

Danskerne: Politikerne har skabt fattigdommen i Danmark