Kræft og ældreområdet har topprioritet

Kræft og ældreområdet har topprioritet

Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen har størst opbakning.

Når vi skal vælge hvilke organisationer vi vil støtte, har det betydning hvilke befolkningsgrupper og indsatsområder, vi prioriterer højest. Der er mange NGO’er at vælge mellem, men hvilke tiltrækker flest støtter? Voxmeter har dykket ned i databasen ”CEM NGO Intelligence” og undersøgt, hvilke NGO’er flest danskere forventer at støtte inden for det næste år.

Støtteintentionen 12. mdr. - 2018

Q: Hvilke organisationer ville du overveje at støtte inden for de næste 12 måneder? (Vælg op til 3). Stikprøve: 1.746 – 4. kvartal 2018


Kræft er en sygdom, mange danskere har tæt inde på livet. Det kom bl.a. til udtryk med årets Knæk Cancer, hvor det lykkedes at indsamle hele 141,9 millioner kroner. Områdets betydning ses da også, når det kommer til hvilke organisationer danskerne overvejer at støtte. Mere end hver tredje dansker forventer at støtte Kræftens Bekæmpelse inden for det næste år.

Ældre Sagen kan også glæde sig over en stor mængde donationer, idet 27 % – svarende til mere end hver fjerde dansker – forventer at støtte Ældre Sagen.

Omkring hver femte dansker forventer at støtte Læger uden Grænser, der modsat de to førnævnte organisationer, arbejder i udlandet.

Om NGO & Organisation

Hver uge fortæller danskerne om deres syn på hjælpe- og interesseorganisationer og deres vurdering af dem.

Danskerne agerer med en lang række organisationer, som beskæftiger sig med alt lige fra politik, beskæftigelse, sundhed, menneskerettigheder til bistandshjælp.

Det fortæller danskerne om organisationerne:

  • Kendskab til hvad de enkelte organisationer står for, hvad de laver og deres relevans.
  • Vurdering af organisationernes virke og resultater.
  • Oplevelser med de enkelte organisationer og vurderingen heraf.
  • I hvilken grad man vil bakke op om de enkelte organisationer i fremtiden.

Meningsmålinger spiller en stor betydning både i den offentlige debat og benyttes flittigt af politikere, rådgivere, embedsmænd og journalister. Hos Voxmeter føler vi et stort ansvar over for danskerne i forhold til, at målingerne altid afspejler et korrekt repræsentativt billede. Derfor stiller vi strenge krav til, at stikprøven er sammensat efter videnskabeligt anerkendte principper, og at spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder altid fremstår neutrale.

Stikprøver

Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

Opnåelse

Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

Telefoninterview

Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen.

WEB-Panel

Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt til lavt uddannet, rig til mindre rig.

Voxmeter investerer mange ressourcer på, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samt bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet sikrer en høj opnåelse og lang anciennitet.

Luk