Spillested

Kvinder mere ligeglade med spillestedets billigbar

Spillested

Billige drikkevarer på spillestederne er mindre vigtigt for kvinder end for mænd. Det viser tal fra Voxmeters musikanalyseværktøj CEM Music Intelligence. I denne uges måling har vi nemlig set på, hvor vigtigt det er, at der gemmer sig gode tilbud bag spillestedets bardisk, baseret på køn. Her viser det sig, at happy hour og to-for-én-priser appellerer mere til mænd.

Et repræsentativt og uvildigt udsnit af den danske befolkning har svaret på spørgsmålet: Hvordan er dit ideelle spillested? Svarene er sammenkørt med vigtigheden af, at baren er billig.

Hvor vigtigt er billig bar på dit ideelle spillested

Spørgsmål: Hvordan er dit ideelle spillested? Svarkategori: Billig bar. Respondenter i undersøgelsen: 12250

Som ovenstående graf indikerer, er kvinder mest laissez-faire, når det kommer til at få deres alkohol til spotpris. Således er der samlet set 6% flere kvinder end mænd, der mener, at det slet ikke er vigtigt eller ikke så vigtigt, at spillestederne disker op med billige øl og drinks.

Størstedelen af respondenterne befinder sig dog i et felt, hvor prisen ikke spiller en stor rolle. Således mener 44% af mændene og 40,1% af kvinderne, at billigbar ikke er alfa-omega, når de skal ud og høre musik – den er nærmere hverken vigtig eller uvigtig. Til gengæld er der samlet set 1,7% færre kvinder end mænd, der mener, at en billig øl eller to er vigtig eller meget vigtig til en god koncert.

CEM Music Intelligence rådgiver med de danske musikforbrugere

Tallene i denne analyse er baseret på Voxmeters database CEM Music Intelligence, der samler viden om danskernes musikadfærd og -vaner, baseret på repræsentative udsnit af de almene musikforbrugere. Monitoreringen, der bygger på 52.000 årlige interviews, blev igangsat i oktober 2017, og lige siden har Voxmeter spurgt danskerne om alt lige fra deres musikforbrug og -vaner til deres syn på festivaler og spillesteder.


Læs mere