MUSIKCASE: Lytterne spår LUCER stor succes!

LUCER er en ung dansk rockkvartet, der har adskillige livejobs fra både danske og europæiske scener på erfaringslisten. Bandet beskriver sig selv som en gruppe, der mestrer det musikalske håndværk, og som søger ind i sjælens rod af musikken. Og står det til lytterne, burde vi høre meget mere til bandet i fremtiden.

LUCER spås stor succes, men hvad siger lytterne?

Foto: Pressefoto / Mighty Music

Sådan siger lytterne

Oftest giver musikanmeldere og radioværter os svar på, hvilken musik lytterne gerne vil høre og se. Men hvad ville der ske, hvis man spurgte lytterne selv? Voxmeter har sendt kvartettens seneste udspil ’Ghost Town’ igennem musik- og markedstesten VoxHot Musiktest, hvor et repræsentativt udsnit af den danske befolkning har vurderet nummeret og givet sin mening til kende. Markedsanalysen viser at 749.551 danskere synes rigtig godt om ’Ghost Town’. Nummeret ligger endda to pladser bedre end Rasmus Seebachs nummer ’De Værste Bedste År’, der i maj 2018 blev målt til at have 716.695 fans.

Radiofyrtårnet lyser i kendishøjde

For de fire upolerede stjerner i LUCER – brødrene Lasse og Anders Bøgmark, Kristoffer Kristensen og Jonathan Nørgaard – burde Voxmeters måling være godt nyt. Udfordringen for bandet ligger dog i, at det ikke er lytterne, der beslutter, hvor langt og hurtigt kvartetten får lov til at bryde igennem – med derimod i langt højere grad radiostationerne. Selvom ’Ghost Town’ vurderes til at være mere populært end ’De Værste Bedste År’, er sangen i skrivende stund blot blevet spillet 36 gange på DR’s kanaler, mens ’De Værste Bedste År’ er spillet 1.551 gange.

Hvad skal der til for, at LUCER kan bryde mere markant igennem?

Uanset om man er etableret eller ny kunstner på markedet, er der en række barrierer, man er nødsaget til at overvinde.


Den første barriere er, at selvom flere lyttere kan lide LUCER’s nummer, så har Seebach over længere tid cementeret sin position med en række udgivelser, som lytterne har taget godt imod. Seebach er også bakket op af et musikselskab med et større budget til markedsføring, der bruger kræfter på at promovere musikken overfor lytterne og de rette beslutningstagere. Sammenlagt har en kunstner som Seebach større gennemslagskraft overfor både musikanmeldere, radiostationer og spillesteder – og disse aktører er mere trygge ved at eksponere hans musik, på trods af, at musiklytterne er sultne efter andre talenter.

LUCER på listen uge 2

Alt handler om passion, planlægning og promovering

Selvom de fleste musikere drives af passion, skal der mere til, hvis man gerne vil finde sit publikum – med mindre man kan nøjes med at blive i øvelokalet. Det er afgørende, at man får lavet en plan for, hvordan man låser de fem primære barrierer op. Det handler om at kombinere passionen med eksekveringen af sin plan og løfte musikken ud i det forjættede publikumsland. Det er netop overvindelsen af de fem barrierer, som musik- og markedstesten VoxHot Musiktest hjælper kunsterne med. I LUCER’s tilfælde har testen allerede dokumenteret, at ’Ghost Town’ vækker en positiv oplevelse hos en stor andel af den danske befolkning.

Hvem er vilde med LUCER?

Også dette spørgsmål besvares i musik- og markedstesten. F.eks. viser Voxmeters analyse, at ’Ghost Town’s publikum deles stort set lige mellem mænd og kvinder (med en mindre overvægt af kvinder) – og dækker over både de unge under 30 år og de voksne mellem 30 og 60 år. Geografisk er der en klar overvægt af fans i Hovedstadsområdet, Nordjylland og Midtjylland. Måske er det der, LUCER skal satse på at spille koncerter i fremtiden, for lidt under en tredjedel af danskerne vil gerne have en koncertoplevelse med bandet – omkring tre gange så mange som gennemsnittet blandt alle hidtil testede numre. Endnu bedre ser det ud, når man ser på, hvilke typer koncertgæster der vil høre LUCER live. Her er motivationen ekstra høj blandt de højfrekvente koncertgæster.

LUCER erobrede 1. pladsen i uge 1 & 2 på VoxHot-listen i 2019

LUCER og ‘Ghost Town’ klarer sig rigtig godt – både når lytterne vurderer bandet, teksten og lyden. Dog påpeges det, at der kan arbejdes med vokalen, som flere lyttere mener er monoton og ligger for højt i mixet – og derfor trækker ned i musikkens uniqueness. Lytternes forslag ændrer dog ikke på det samlede flotte testresultat, som LUCER, men også medierne, radiostationerne og spillestederne, kan bruge til at træffe beslutninger på et mere dokumenteret grundlag. Bandet flyver nemlig ind på førstepladsen på VoxHot-listen i uge 2. Og det er ikke kun Seebach, som bandet formår at overhale – over en halv million flere lyttere synes godt om ’Ghost Town’, sammenlignet med ’Længe Leve Drømmene’ fra Nik & Jay, der er testet i samme uge. LUCER har måske ikke nedbrudt alle barriererne endnu, men lytterne mener, at de fortjener at stryge til tops. Derfor er der også tre gange så mange lyttere som gennemsnittet, der vil dele deres gode oplevelse af ’Ghost Town’ med venner og bekendte. Go for it!

Voxmeter hjælper musikere via VoxHot.dk

På VoxHot.dk får musikerne hjælp til at videreformidle testresultaterne til både musikelskere og beslutningstagere i musikbranchen. På VoxHot.dk udarbejder Voxmeter dagligt en række musikanalyser, der blandt andet handler om nye bands, nye udgivelser, festivaler, spillesteder samt om danskernes musikvaner og -adfærd. På samme side findes den interaktive top-10-liste. På listen kan man få vist de mest populære udgivelser, de bedste vokaler, de bedste tekster og meget mere. Resultaterne kan opdeles på musikgenre eller andre parametre. Indtil videre er det Voxmeter og andre aktører i musikbranchen, der hver uge udvælger en række numre, der testes med VoxHot Musiktest. Herudover kan alle kunstnere lægge sin egen musik op på sin egen lukkede musikside, hvorfra de kan sende deres nummer til test. Når kunstneren selv har læst testresultatet, er det op til kunstneren at beslutte, om det må offentliggøres på VoxHot-listen.


Af Christian Stjer, Adm direktør
Christian Stjer
Udover at være direktør for analyseinstituttet Voxmeter, er jeg selv musiker. Fra jeg var 15 til 21 år, spillede jeg en masse koncerter. Jeg havde musikstudiet PanCake Recording i 7 år, hvor jeg selv indspillede musik og lavede demoproduktioner for bands i alle musikgenre. Efter et par års udvikling, frigav Voxmeter musik- og markedstesten VoxHot Musiktest og lancerede VoxHot.dk den 18. september 2018.

På VoxHot-listen kan du selv gå ind og læse online-rapporten. Her kan du også se andre lytteres kommentarer til musikken. Bandet selv og dets musikselskab har adgang til en udvidet markedsanalyserapport i PDF-format.

HØR NUMMERET OG LÆS FLERE ANALYSER

Se alle musikartikler

 

Klaptrae
Woodpecker