Lytterne vurderer Ruben som en færdigslebet ædelsten

Den norske popstjerne Ruben stryger i denne uge helt til tops på VoxHot-listen med sin afdæmpede sjæler ”Lay By Me”. Han placerer sig samtidig som en af VoxHot’s alletiders storfavoritter blandt kendte danske navne.

Ruben

Pressefoto

Nordmand med et kæmpe talent

Ruben er ikke noget ukendt navn i Norge – eller udenfor sit hjemland for den sags skyld. Den følsomme sanger har allerede bevist sig med singlen ”Walls”, der har opnået over tyve millioner plays på Spotify.

Bølgerne fra onlinesuccesen har bredt sig til Danmark, hvor Ruben har ikke mindre end 31.000 månedlige lyttere på Spotify. Voxmeters analyse af ”Lay By Me” bekræfter, at der venter en stor gylden åre for en yderligere eksponering af nordmandens talent her til lands.

Fra det norske fjeld til Danmarks smørhul

Rubens rolige sjæler ”Lay By Me” har indtaget 1. pladsen på ugens VoxHot-liste med 1.442.000 potentielle fans, og overgår dermed listens 2’er, den dansksprogede popgruppe Folkeklubben, med ikke mindre end ca. 256.000 flere fans. Faktisk har Ruben opnået en så stærk lyttertilbagemelding, at han stryger op på en 2. plads på VoxHot’s ”All Time”-playliste, hvor han blander sig med kendisser som Jacob Dinesen og Christianshavner-charmøren Lukas Graham.

VoxHot - This Month

VoxHot listen denne måned


”Lay By Me” scorer højt på alle parametre

Det kan være vanskeligt at forudsige, hvad der bliver morgendagens store hit. Men når man spørger et repræsentativt udsnit af lytterne, har Ruben fundet den helt rette opskrift.

Hele 60% af de adspurgte mener, at ”Lay By Me” er en super god sang. Der er tale om en tre gange så stor cadeau, som lytterne giver i snit. Ruben anses også som værende mest deleværdig (shareable) og yderst velegnet til at blive afspillet i radioen.

Faktisk vil hele 65% af de positivt stemte lyttere gerne høre meget mere af den følsomme nordmand i æteren. Dermed vil Ruben ramme over dobbelt så mange radiolyttere, som andre tidligere testede artister. Dette harmonerer også med, at størstedelen af de positivt stemte lyttere benytter sig af radioen som afspilningskanal.

Information om musik hentes her

Ruben appellerer til de voksne og unge

Musikselskaberne fokuserer hårdt på de unge lyttere, fordi de er de absolut mest højfrekvente på streamingtjenesterne. Ruben er dog en kunstner, der med sine tekster opleves som meget åben om sit livs personlige sejrer og nederlag – og måske derfor harmonerer sangen rigtig fint med det arbejdende publikum i alderen 30-59 år. Selve musikken betyder, at sangen hitter blandt de unge under 30 år. De ældre over 60 år er derimod langt mindre positive.

Målgruppe alder

Lytterne vurderer, at Ruben bør nå langt

Analysen viser, at Ruben er en kunstner, der med nummeret ”Lay By Me” med lethed kan blande sig med tidens største hits. Man behøver ikke at befinde sig i kendisstratosfæren for at bruge musik- og markedstesten VoxHot Musiktest til at blive klogere på, hvad lytterne gerne vil have, eller hvordan man kan anvende analyser til at tage hånd om sin karriere. Flere og flere musikselskaber bruger VoxHot Musiktest til at få testet deres artisters potentielle rækkevidde og omsætter data til en endnu mere effektiv planlægning. Bands kan også selv bruge VoxHot Musiktest – enten til at få indsigt i, hvad de kan forbedre, inden de udgiver deres musik, eller til at tage testresultaterne med til forhandling med spillesteder, festivaler, journalister og radiostationer. Fællesnævneren er, at alle resultater baseres på analyse og repræsentativitet, hvor det er lytterne selv – og ikke eksperter – der giver de gode råd til, hvordan man bedst kommer videre som artist.


På VoxHot-listen kan du selv gå ind og læse online-rapporten. Her kan du også se andre lytteres kommentarer til musikken. Bandet selv og dets musikselskab har adgang til en udvidet markedsanalyserapport i PDF-format.

HØR NUMMERET OG LÆS FLERE ANALYSER

Se alle musikartikler