MILBO stortrives på nettet, men hvad siger lytterne om hans musikalitet?

Den unge danske popsanger fra Rødovre, MILBO, charmerer sig ind hos 4% af den danske befolkning med nummeret ”Paris (feat. Jay)”. Det svarer til ca. 220.000 potentielle fans. Ifølge VoxHot Musiktest’s repræsentative lytterpanel er der dog plads til forbedring, hvis artisten skal op i mere svimlende højder.


MILBO feat. Jay - Paris - Foto: Pressefoto Cover art

Rammer de unge under 30

MILBO, der repræsenteres af Warner Music Danmark, er nede med de unge under 30 år. At den 19-årige onlinekendis svinger godt med sin egen aldersgruppe kan ses på målingen fra Voxmeters musikanalyseværktøj VoxHot Musiktest. Her har et repræsentativt udsnit af befolkningen givet nummeret ”Paris (feat. Jay)” sit besyv med – og også afgivet demografiske oplysninger.

Paris - Målgruppe alder

Populær online

På trods af at han kun er 19 år, har MILBO allerede udgivet fem singler og har over 203.000 månedlige lyttere på Spotify. Han er således ikke et helt ukendt navn blandt ungdommen. Hans mest streamede nummer på Spotify har over 4 millioner plays, og hans mest populære YouTube-video har over 400.000 afspilninger.

At MILBOs musik trives godt online, harmonerer ganske fint med målinger foretaget af Voxmeter, der dokumenterer, at ca. 70% af alle musiklytterne i aldersgruppen 18-29 bruger streamingtjenester som deres primære musikplatform. 56% af VoxHot Musiktest’s lytterpanel tæller også streamingtjenester eller YouTube til deres yndlingssteder at høre musik.

MILBOs kunstneriske udtryk

”Paris (feat. Jay)” formår i den grad at ramme plet med primærmålgruppen. Men er det nok til at føre karrieren frem? Hvad med det kunstneriske udtryk? Hvordan reagerer lytterne på musikproduktionen og lyden? Også dette kan man få svar på, når man spørger de danske musiklyttere i VoxHot Musiktest til råds.

Selvom 56% af VoxHot Musiktest’s positive lyttere vurderer nummeret som værende oplagt til fest, bliver stemningen mere tilbagelænet, når de vurderer parametre som ”Band”, ”Vokal”, ”Lyd” og ”Tekst”. Faktisk ligger samtlige artistiske parametre for ”Paris (feat. Jay)” under gemmesnittet af, hvad lytterne normalt giver artister på VoxHot-listen.

Paris - Musikken passer til
Paris - Tekst/Lyrik

Lyt til lytterne

Tilbagemeldinger på ens musik kan virke som en stærk kop kaffe for nogle, men kan sagtens bruges konstruktivt af artister og bands – kendte som ukendte – til at vurdere, hvor de kan sætte ind fremover, hvis fanbasen skal udvides. Det repræsentative panel i VoxHot Musiktest er ikke sat i en passiv rolle, hvor de kun er lyttere, men er derimod artistens bedste rådgivere.

I MILBOs tilfælde ville en tilnærmelse af lytteren være et godt træk uanset, hvis man ser på musiktestens øvrige tal. 69% af den positivt stemte lytterskare for ”Paris (feat. Jay)” henter f.eks. primært deres musiknyheder fra venner og bekendte samt sociale medier. Det vil sige; det er i høj grad lytterne selv, der bestemmer graden af kunstnerens succes.

Find ud af, hvad din musik gør ved lytterne

På Voxhot.dk udgiver vi hver uge en række musikanalyser. Analyserne forklarer, hvordan musikere og andre aktører i musikbranchen – også lytterne – får værdi ved at bruge det nye analyseredskab VoxHot Musiktest og følge med i musiklisten.

Officielt har vi været i gang siden 18. september. Vi har allerede påvist, at der er plads til meget mere variation i den musik, der formidles på såvel de små som de store radiokanaler. De hundredvis musiktests, der er blevet gennemført, viser, at danskernes musiksmag er bred og går på tværs af alle musikgenrer. Musikelskere, der hidtil har helliget sig til rock, finder pludselig ud af, at der er fantastisk musik indenfor hiphop eller jazz. Disse fakta kommer frem, fordi VoxHot Musiktest netop baserer sig på vurderinger fra et uvildigt og repræsentativt udsnit af de danske musikforbrugere.


På VoxHot-listen kan du selv gå ind og læse online-rapporten. Her kan du også se andre lytteres kommentarer til musikken. Bandet selv og dets musikselskab har adgang til en udvidet markedsanalyserapport i PDF-format.

HØR NUMMERET OG LÆS FLERE ANALYSER

Se alle musikartikler

 

Tue West