Nicklas Sahls nye nummer er sød musik for kvinderne

Nicklas Sahls nye nummer er sød musik for kvinderne

Foto: Pressefoto / CPH Music

Nicklas Sahl er kun 21 år og har allerede spillet mange udsolgte koncerter. I sommer spillede han bl.a. på festivalen Smukfest, og nu ligger hans nye sang ’Planets’ nummer 5 på VoxHot-listen. Analysen viser, at der er lidt over 654.000 danskere, der synes rigtig godt om nummeret.

 

Det er primært kvinderne, der er vilde med ’Planets’. Faktisk er næsten 7 ud af 10 af dem, der er vilde med nummeret, kvinder. De kvindelige fans har dog svært ved at sætte fingeren på, hvad det er, de kan lide ved ’Planets’. Analysen viser nemlig, at nummeret ikke klarer sig markant bedre på hverken vokal, lyd/mix, band eller lyrik end gennemsnittet af de hidtidige numre på VoxHot-listen. Alligevel mener knap halvdelen af befolkningen, at nummeret er bedre end den bedste musik, de kan forestille sig. Derudover udtrykker 45 %, af de gerne vil lytte til ’Planets’ i radioen.

Nicklas Sahl folk der vil høre Planets i radioen

Måske er årsagen til ’Planets’ popularitet den særlige stemning i nummeret. Nummeret kan noget særligt atmosfærisk, der er svært at sætte ord på, og som ikke kan isoleres til hverken vokalen, lyden eller teksten. Analysen viser, at lytterne forbinder nummeret med kærlighed og hengivenhed. Lytterne synes, at nummeret passer godt til afslapning – måske på de rolige, mørke og regnfulde efterårsdage, vi går i møde. En fan skriver i en kommentar: ”Kan godt lide, det er sådan lidt opulent ’light-Saveus’.” Det er med andre ord også et højtideligt nummer, hvis man spørger lytterne.

Dem, der kan lide nummeret, tilhører gruppen af højfrekvente lyttere. Konkret lytter 35 % af dem, der kan lide nummeret, til musik mere end 3 timer dagligt. De lytter primært til musik på streamingtjenester og i radioen. Nicklas Sahl har altså et markedspotentiale på online playlister og på radiokanaler, der henvender sig til musikelskende kvinder, der gerne vil hengive sig til et stemningsfuldt nummer om kærlighed.

Nicklas Sahl folk bruger disse musiplatforme


På VoxHot-listen kan du selv gå ind og læse online-rapporten. Her kan du også se andre lytteres kommentarer til musikken. Bandet selv og dets musikselskab har adgang til en udvidet markedsanalyserapport i PDF-format.

Nicklas Sahl nr. 5 på VoxHot

 

 

HØR NUMMERET OG LÆS ANALYSER

Se alle musikartikler