Om CEM MusicTest

Med afsæt i de markante forandringer i distribution og forbrug af musik gennem det sidste årti, foruden en øget konkurrence i markedet, har Voxmeter og GAFFA indledt et samarbejde, der skal holde de forskellige aktører opdaterede med forbrugertest og målinger i musikmarkedet.

Dansk musik er en milliardindustri. Det dokumenterer rapporten ”Dansk Musikomsætning 2015”, som konsulentvirksomheden Rambøll har udarbejdet på vegne af den danske musikbranche. Opgørelsen viser, at de største kilder til omsætningen er henholdsvis livemusik og salg af indspillet musik. Livemusikken står for en omsætning på knap 3,9 milliarder kroner, mens den indspillede musik udgør 2,8 milliarder kroner. Rapporten viser samtidig en pæn vækst på flere områder.

Siden 2008, har Voxmeter udviklet analysesystemet CEM Intelligence, som samler alle forbrugerinterview og undersøgelser indenfor en lang række brancher, bl.a. bank, NGO, detail, rejser, forlystelser med flere. Nu er turen kommet til musikbranchen, hvor der gennemføres 26.000 interview pr. år. Der er nu samlet interviewdata siden oktober 2017, svarende til et halvt år.

Dermed er der nu adgang til en stor mængde markedsinformation om musikforbrug, spillesteder, festivaler og test af musik.

Analysesystemet hedder CEM Music Intelligence. Her forudses ændringer i forbrugenes efterspørgsel og behov. Masser af værdifuld information, fx til gavn for festivaler der vil følge interessen for billetkøb. Eller måske endnu mere interessant, potentielle gæster der forbigås – og årsagen hertil. Uanset om du arbejder for et koncertsted, en festival, et musikselskab, er agent for et orkester eller om du er musiker, har du adgang til analyser og tests som er skræddersyet, lige til dig.

Markedsanalyser for Musikbranchen
Voxmeter gennemfører hvert år 26.000 interviews med danskerne om deres musikforbrug, præferencer, besøg på spillesteder og koncerter og meget mere. Hertil tester Voxmeter hver uge ny musik, samt løbende præ-tests af kommende udgivelser. Alt sammen, gjort nemt tilgængeligt, i Voxmeters analysesystem ”CEM Music Intelligence”.

Musiktest
Voxmeter tester hver uge et udvalg af etablerede kunstneres aktuelle udgivelser. Sammen med diverse medier, bl.a. Gaffa og Voxmeters opinionsside, offentliggøres disse musiktests på den officielle hitliste ”CEM MusicTest”. Hertil kan nye (såvel som etablerede kunstere) præ-teste sin musik, som sammenlignes med nyudgivelser, og hermed få en valid prognose for hvor godt ens kommende udgivelse vil klare sig på markedet – og hvad der evt. ønskes ændret. Voxmeter har fuldautomatiseret samtlige processer, så præ-tests kan genemføres på under 5 hverdage, uanset hvilket marked i verden der sigtes efter.

Således kan kunstnere, bookingbureauer og musikselskaber selv oprette sit site og gøre alt selv – nemt, billigt og hurtigt. Her ses hvor nemt det er, se video!

Festivaler og Spillesteder
Forretningsudviklere hos spillesteder og festivaler, har nu langt nemmere ved at skabe succes for sit spillested eller festival. Voxmeters model, CEM Intelligence, gør det intuitivt nemt at omsætte publikumsanalyserne indenfor følgende missioner:

– Markedsføring: Tiltræk flere gæster
– Billetsalg: Vind de plukkemodne kunder
– Loyalitet: Fasthold dine gæster
– Forecast: Forudse nye trends, forbrugerbehov og næste event

Gå i gang nu – klik her og opret din profil på CEM MusicTest.

CEM MusicTest er et samarbejde mellem GAFFA og Voxmeter.