Phronesis’ nye nummer finder vej til VoxHot-listen

Phronesis’ ”The Edge” finder som det første jazznummer vej til VoxHot-listen

Foto: Peter van Breukelenq / Pressefoto


Vores analyser af danskernes musiksmag viser, at 22 % af danskerne jævnligt lytter til jazz, hvilket svarer til ca. hver fjerde dansker. Danskernes interesse for jazz afspejles også af VoxHot-listen, der gennem tiden i alt har indeholdt fire jazz-udspil. I denne uge har det instrumentale jazzudspil ”The Edge” af Phronesis indtaget ottende pladsen. Nummeret har fået en vurdering, der svarer til 207.058 unikke likes*.

Udspillet er skabt af jazz-trioen Phronesis, der udgøres af bassist Jasper Høiby, pianist Ivo Neames og trommeslager Anton Eger. Siden deres opstart i 2005 har gruppen været yderst aktiv på udgivelsesfronten og har allerede udsendt otte albums. Deres tredje album Alive blev i 2011 udnævnt til ”Årets Jazzalbum” af både MOJO og Jazzwise. Sidstnævnte har desuden udråbt bandet til noget af det mest spændende, der længe er sket for genren jazz. Når man lytter til ”The Edge”, forstår man hvorfor.

Nummeret kendetegner sig ved drilske rytmer og uventede temposkift. Det er bestemt ikke nemt at forudsige, hvor musikken bevæger sig hen. På ”The Edge” viser Phronesis sig som en gruppe, der konstant søger at overraske deres lyttere. De fremstår som et ekstremt sammenspillet band. Neames klaverspil er melodisk orienteret og usandsynligt smukt. Hans instrument kommunikerer sublimt med Høibys smidige baslinjer og Egers uforlignelige trommespil.

Lytterne er også temmelig begejstrede for bandet. Ifølge musikanalysen erklærer hele 20 % af de adspurgte lyttere sig positivt stemte over for de tre musikeres evner, og ikke én eneste lytter er direkte utilfreds på dette parameter. De samme procenttal gør sig gældende i forhold til spørgsmålet om produktionen af nummeret.

Phroneses vurdering af bandet

”The Edge” begejstrer ikke kun det gængse jazzpublikum

Tilsyneladende er det netop i forbindelse med musikkens produktion, orkester og kvalitet, at danskerne udviser begejstring for jazzgenren. Sinne Eegs ”The Bitter End”, der med 656.943 unikke likes ligger nummer 37 på All Time-listen, har nemlig også klaret sig fremragende på disse tre parametre. Eegs nummer har faktisk mødt mere positiv respons end ”The Edge”. Hvor ”The Edge” har en CEM-score på 3.559, scorer ”The Bitter End” hele 5.440. Dette kan dog hænge sammen med, at Eegs udspil har en vokal, hvilket Phronesis’ ikke har.

Selvom ”The Edge” er et ordløst udspil, har lytterne ikke haft problemer med at identificere stemningen i musikken. 44 % af danskerne mener, at ”The Edge” stemningsmæssigt er præget af nærhed, og 38 % har svaret, at den mest fremtrædende følelse på nummeret er nysgerrighed.

Phronesis stemning i musikken


Beskrivelsen giver bestemt mening, for udspillet er på én gang inderligt og legesygt. I løbet af de omtrent seks minutter, formår Phronesis at bevæge sig fra det afdæmpede og underspillede til det løsslupne og ubeherskede.

Hvor hele 62 % af danskerne ikke kunne finde på at høre det gennemsnitlige af de testede numre opført live, svarer blot 13 % det samme om ”The Edge”. Dette, selvom 70 % af de adspurgte ikke er vant til at lytte til jazz. Én af lytterne kommenterer, at vedkommende ikke er den store musikkender, men at nummeret er dejligt og afslappende at lytte til. En anden skriver: ”Jeg synes, det er alletiders, og jeg ved ikke engang så meget om genren”.

På ”The Edge” demonstrerer Phronesis, at de kan bevæge og behage andre end blot de faste jazzfans. De beviser, at den anerkendelse, de allerede har mødt, utvivlsomt har været fortjent.

*Unikke likes betyder det antal af danskere, der synes godt om
nummeret og placerer sig i kategorien ’fans’. Beregnet af CEM MusicTest.

Phronesis på VoxHot uge 47

På VoxHot-listen kan du selv gå ind og læse online-rapporten. Her kan du også se andre lytteres kommentarer til musikken. Bandet selv og dets musikselskab har adgang til en udvidet markedsanalyserapport i PDF-format.

HØR NUMMERET OG LÆS FLERE ANALYSER


Om Musikanmeldelser

Danskerne anmelder nye musikudgivelser: I takt med at antallet af danskernes anmeldelser stiger, bliver det nemt for musikelskere at finde ny, spændende musik, som matcher deres individuelle smag. Systematikken i anmeldelserne udgør et alternativ og et supplement til den hidtidige proces, hvor den musik, de hører eller har lettest ved at finde, er bestemt af:

  1. Playtime i radioen
  2. En kunstners kendisgrad og antal solgte billetter
  3. Mængden af penge en kunstner har i ryggen til markedsføring
  4. Musikanmeldelser af enkeltpersoner
  5. Den “digitale fugleflok”, som følger musik med det største markedsføringsbudget, antal likes og streaminger.

Her er danskernes anmeldelser et alternativ, fordi der er tale om et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvor alle er tilfældigt udvalgt. Hermed afspejles danskernes vurdering af en god musikoplevelse, hvor alle persontyper er repræsenteret, herunder den korrekte diversitet og fordeling i lytternes musiksmag.

Program til musikanalyse

Nyt program til musikanalyse: Voxmeter har udviklet et analyseprogram, som gør det nemt og billigt for kunstnerne at få analyseret deres musik. Analysen gennemføres på baggrund af et uvildigt, repræsentativt publikum på blot 3 dage – uanset hvilket land i verden. Hermed kan:

  1. Nye kunstnere lynhurtigt blive opdaget
  2. Nichemusik kan matches med sit ideelle publikum
  3. Etablerede kunstnere kan undgå fiaskoer og udvide deres marked, også internationalt
  4. Alt sammen til glæde for både musikelskere, musikere og samtlige aktører i musikbranchen.

Danskernes anmeldelser giver kunstnerne indblik i, hvor mange på markedet der synes godt om deres musik. Analysesystemet tegner også en profil af musikkens fangruppe. Det er fakta, som bruges til at matche musikken med dens ideelle publikum – særligt værdifuldt for nichemusik. Hertil giver fans og potentielle fans inspiration til, hvordan de mener, at musikken kan blive endnu bedre. Læs mere om analyseprogrammet på www.voxmeter.dk/cem-musictest/

Stikprøver

Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

Opnåelse

Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

Telefoninterview

Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen.

WEB-Panel

Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt til lavt uddannet, rig til mindre rig.

Voxmeter investerer mange ressourcer på, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samt bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet sikrer en høj opnåelse og lang anciennitet.

Luk