Iceage rammer et smalt dedikeret publikum

Punk og grunge blandes succesfuldt på seneste single fra Iceage

Foto: Pressefoto / www.iceagecopenhagen.eu

Vores undersøgelser viser, at 11 % af den danske befolkning jævnligt lytter til punk, hvilket svarer til over 500.000 danskere. Det er netop punkgenren, bandet Iceage specialiserer sig i. Deres udgivelse ”Balm of Gilead” ligger i denne uge nr. 5 på VoxHot-listen med 106.823 unikke likes*. Når man ved hjælp af listens værktøjer bruger filteret ’genre’, fremgår det, at Iceages udspil er det tredje punknummer på VoxHot-listen nogensinde.

Iceage punk på VoxHot


”Balm of Gilead” er skabt af det danske band Iceage, der udgøres af Elias Bender Rønnenfelt, Jakob Tvilling Pless, Johan Suurballe Wieth og Dan Kjær Nielsen. Gruppen blev dannet i 2008 og udsendte i 2011 debutalbummet New Brigade, som blev rost til skyerne af blandt andet Soundvenue. Siden har Iceage udgivet yderligere tre albums, turneret i USA og Canada og spillet på Roskilde Festival.

På trods af at ”Balm of Gilead” falder uden for mange danskeres foretrukne genre, klarer nummeret sig ifølge vores musikanalyse strålende på en lang række parametre. Mange af de adspurgte forholder sig positivt til nummerets instrumentering, og det er kun 8 %, der ikke kan lide bandet, som det fremstår på udspillet.

Iceage vurdering af bandet

”Balm of Gilead” vurderes som unikt

Næsten en fjerdedel af lytterne udtrykker, at de gerne ville høre nummeret i radioen. Én lytter kommenterer: ”Nummeret er skævt på den sjove måde.” En anden lytter roser Rønnenfelts letgenkendelige vokal, og en tredje skriver blot: ”Super nice.”

Hvad angår spørgsmål om musikkens overordnede karakter, svarer hele 15 %, at de ville klassificere ”Balm of Gilead” som et unikt udspil. Det er desuden interessant at bemærke, at ikke én eneste lytter har svaret, at nummeret minder om noget, de har hørt før. Med sin særegne lyd placerer nummeret sig på en sjetteplads over mest unikke numre på denne måneds VoxHot-liste.

Iceage musikkens karakter
Iceage mest unik uge 48


Iceage nedbryder de genrekonventioner, man som regel forbinder med punk. Nummeret lyder nemlig også som grunge med en skrattende guitar og et roligt tempo. Efter ti års musikalsk aktivitet har bandet fundet frem til en usædvanlig og meget karakteristisk blandingslyd. Dog viser bandet med nummerets opbygning og overordnede støjorienterede udtryk, at de stadig har fødderne solidt plantet i punkgenren, hvor der er mange danske fans at hente.

*Unikke likes betyder det antal af danskere, der synes godt om
nummeret og placerer sig i kategorien ’fans’. Beregnet af VoxHot Musiktest.

På VoxHot-listen kan du selv gå ind og læse online-rapporten. Her kan du også se andre lytteres kommentarer til musikken. Bandet selv og dets musikselskab har adgang til en udvidet markedsanalyserapport i PDF-format.

HØR NUMMERET OG LÆS FLERE ANALYSER

Se alle musikartikler

 

Tue West