Sad helt alene juleaften efter en skilsmisse – så fik hun en uventet invitation

Tusindvis af mennesker sidder ufrivilligt alene juleaften, viser en undersøgelse. Grethe Eriksen var flov over at være ensom.

 
Efter en operation lå dengang 71-årige Grethe Eriksen i en tung morfintåge i sin seng og lyttede til de trampende trin, der kom fra loftet over hende.

Det var 24. december 2014, og for første gang i sit liv var hun helt alene efter en skilsmisse samme år.

Men efter tre ensomme juleaftener er situationen dog vendt.

Sidste år fejrede den i dag 75-årige pensionist jul med en familie, som bød hende indenfor.

De havde ligesom Grethe Eriksen meldt sig til et tiltag, der skal forhindre, at flere ender som Grethe Eriksen – alene juleaften.

Der mangler ikke hjerterum

Det er svært at sige, præcis hvor mange der hvert år er alene, men en undersøgelse lavet af voxmeter fra 2017 viser, at omkring 13.000 danskere sad uønsket alene juleaften året forinden.

Og det er alt for mange. Ingen bør sidde uønsket alene juleaften, mener Rødekors Julevenner, der står bag det tiltag, som blev Grethe Eriksens redning ud af ensomheden.

Livsstil TV2 06.12.18
Læs hele artiklen på tv2.dk


Læs mere

Sjællænderne: Politikerne har skabt fattigdommen
To pensionister