Se årets kunstnere i 2018

Se årets kunstnere i 2018

Det helt specielle – og særligt ærefulde – ved at få tildelt VoxHot-prisen er, at den hverken tildeles af musikanmelderne, P3’s lyttere eller Spotify, men via et nationalt repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Blandt alle de kunstnere, hvis musiknumre er blevet testet i løbet af året, har danskerne kåret Lukas Graham, som den suverænt mest populære kunstner i år 2018.

VoxHot oversigt 2018

Graham slår også de internationale kunstnere
Ifølge musikanalyserne er der mere end 1.7 millioner danskere, der synes rigtig godt om sangen ”Love Someone”, hvilket svarer til næsten en tredjedel af den danske befolkning. Lukas Grahams nummer placerer sig hermed på en suveræn førsteplads. Det er værd at bemærke, at Graham ikke blot overgår sine musikalske landsmænd, men også prominente internationale navne som Shawn Mendes og First Aid Kit.

Fire danske kunstnere på top 10-listen
Danskerne har stemt fire danske kunstnere ind på top 10-listen. Udover Lukas Graham på 1. pladsen, er Jacob Dinesen stemt ind på 6. pladsen med nummeret ”Into Your Arms”. På 9. pladsen ligger Lars Lilholt med nummeret ”Sig mit Navn”, og 10. pladsen tilfalder Tina Dickow med nummeret ”Adams House”.

Uddeling af flere priser følger
Indenfor de næste dage uddeles flere priser på www.voxhot.dk. Det gælder top 10-listen for bedste radiohit, bedste koncertnummer, bedste band, bedste vokal, bedste tekst, bedste produktion, mest unikke nummer og mest delevenlige nummer.

Se alle musikartikler