Seven Thorns vækker lytternes heavygen


Seven Thorns band photo

Foto: Seven Thorns, Pressefoto


Voxmeter har kørt metalbandet Seven Thorns’ seneste single ”Beneath a Crescent Moon” igennem musikanalyseprogrammet VoxHot Musiktest for at se, hvad de danske lyttere mener om den fem minutter lange power-metal hymne.

Lyt mens du læser musikanalysen

At der ikke er meget metal at spore på de kommercielle radiokanaler er vist ingen hemmelighed. Selv verdenskendte metalinstitutioner som Metallica og Slayer har kun fået brøkdele af airtime sammenlignet med popkendisser som Justin Bieber og Rihanna.

Alligevel tilkendegiver ca. 15% af danskerne, at deres yndlingsgenre er metal (2019 kilde: CEM Danskerne). Kigger man et band som Seven Thorns efter i sømmene, ser man også, at de ikke har problemer med at finde et koncertpublikum hverken i Danmark eller i udlandet. Så hvorfor hører vi ikke dem i radioen?

VoxHot Musiktest giver artister og pladeselskaber øjne for detaljerne

Det kan ugens analyse fra VoxHot Musiktest kaste et lys over. Voxmeter har nemlig testet ”Beneath a Crescent Moon” blandt et uvildigt og repræsentativt udsnit af danskerne, herunder også de 85%, der ikke regner heavy til deres yndlingsmusik eller som, ligesom folk er flest, kun sjældent eksponeres for genren.

Seven Thorns - VoxHot Musiktest Map
Det viser sig, at ”Beneath a Crescent Moon” vækker genklang hos 4% af befolkningen, hvilket svarer til ca. 230.000 danskere. Her ses også en klar lytterreaktion på den negative skala med 33%, men også en svær overvægt på 63%, der placerer sig som semifans. Dette er lyttere, der hverken vil stille sig for eller imod musikken, og som Seven Thorns kan tælle til massen, de kan prøve at overbevise.

Plads til Seven Thorns i radioen

At radiokanalerne burde hjælpe Seven Thorns lidt på vej, kan ses ved, at 24% af samtlige lyttere i testen tilkendegiver, at de gerne vil høre ”Beneath a Crescent Moon” i æteren. Dette er ca. 6% mindre end gennemsnittet af samtlige testede bands på VoxHot, men stadig ca. 1/4 af den danske befolkning.
Seven Thorns - Vil høre musikken i radioen

Igen ser man, at andelen af negativt stemte lyttere er en smule højere end den positive (29%). Tallene kan dog læses således, at når 4% erklærer sig som fans af Seven Thorns’ nummer, men hele 24% gerne vil høre nummeret i radioen, så er lytternes heavy-gen aktiveret.

Til sammenligning kan man se på en helt anden gruppe, duoen Aidt/Nørlund, der også er blevet testet på VoxHot denne måned. Duoen scorer nærmest lige så højt på parameteren ‘vil gerne høre musikken i radioen’ for deres sang ”Den Bløde Milde Nat”. På trods af en nærmest identisk positiv radioscore og næsten samme placering på VoxHot-listen (de to respektive numre ligger ved siden af hinanden), får Aidt/Nørlund langt flere plays på DR’s kanaler end Seven Thorns. (Seven Thorns: 2 plays, Aidt/Nørlund: 204 plays. Kilde: DR.)
Seven Thorns - VoxHot listen

Det handler om at spørge lytterne

Spørger man lytterne, om de kan lide Seven Thorns, må svaret vise: flere end man skulle tro. Skulle radiokanalerne spejle denne interesse, burde antallet af airplays for artister som Aidt/Nørlund og Seven Thorns nærmest være det samme. Dermed ikke sagt at Seven Thorns ville fylde radiohøjtalerne dag og nat, men tallene i VoxHot Musiktest dokumenterer, at der er plads til deres musik, og at lytterne faktisk er mere nysgerrige overfor en genre, de ikke normalt bekender sig til.

Dette ved man kun, hvis man spørger lytterne direkte til råds, hvilket er omdrejningspunktet i VoxHot Musiktest. Numre, som normalt ikke finder plads i mainstream, vurderes med Voxmeters musikanalyseværktøj på fuldstændig samme niveau som numre af langt mere ”populære” artister. Dermed kan VoxHot Musiktest give et klarere og mere sandfærdigt bud på, hvad der går an hos lytterne, og dette burde være god viden for både Seven Thorns og radiokanalerne.

Find ud af, hvad din musik gør ved lytterne

Voxhot.dk udgiver vi hver uge en række musikanalyser. Analyserne forklarer, hvordan musikere og andre aktører i musikbranchen – også lytterne – får værdi ved at bruge det nye analyseredskab VoxHot Musiktest og følge med i musiklisten.

Officielt har vi været i gang siden 18. september. Vi har allerede påvist, at der er plads til meget mere variation i den musik, der formidles på såvel de små som de store radiokanaler. De hundredvis musiktests, der er blevet gennemført, viser, at danskernes musiksmag er bred og går på tværs af alle musikgenrer. Musikelskere, der hidtil har helliget sig til rock, finder pludselig ud af, at der er fantastisk musik indenfor hiphop eller jazz. Disse fakta kommer frem, fordi VoxHot Musiktest netop baserer sig på vurderinger fra et uvildigt og repræsentativt udsnit af de danske musikforbrugere.

Del artiklen på:

Se alle musikartikler

 

Klaptrae
Woodpecker