Uforglemmelige reklamer virker



En effektiv markedsføring og en vedhængende reklame kan være opskriften til flere kunder i butikken. Effektiv markedsføring kræver, at man kender sine kunder og formår at formidle til dem med det rette budskab af de rette kanaler. Voxmeters mission med ”CEM Cars Intelligence” er netop at hjælpe de forskellige aktører i bilbranchen med at skabe den mest effektive markedsføring til lige netop deres kunder og potentielle kunder.

CEM Cars Intelligence - Erindring om bilmærkers reklamer

Q: Hvilke bilmærker har du set, hørt eller læst reklamer for eller omtale af inden for de seneste to uger? (Vi tænker både på reklamer, omtale i nyhedsmedier og på internettet / sociale medier) – Stikprøve: 4.281



Voxmeter har i denne uge undersøgt, hvilke bilmærkers reklamer der bliver husket. Citroën markerer sig som det bilmærke med de mest effektive reklamer, målt på erindringsgrad. Med en andel på 22 % er det mere end hver femte, der husker at have set en Citroën-reklame inden for de seneste to uger, hvilket er 3 procentpoint mere end Audi, der placerer sig næstbedst.


En af Danmarks største bilimportører er Interdan Bil A/S, der står for importen af blandt andet Citroën og Peugeot i Danmark. Interdan kan glæde sig over, at de har to af de bilmærker, hvis reklamer danskerne bedst husker. I den næste bilartikel vil Voxmeter se nærmere på Citroëns succesfulde markedsføring ved at undersøge, hvilke kanaler danskerne husker reklamerne fra.

En anden importør, der bør klappe sin markedsføringsafdeling på skulderen, er Skandinavisk Motor Co. De står for importen af biler fra VW-koncernen, herunder Audi og VW, hvis reklamer også fænger og huskes af danskerne.

Ovenstående analyse af danskernes erindring af bilreklamer viser, er der er forskel på effekten af de forskellige bilmærkers markedsføring. Det er vigtigt for virksomheder, at deres markedsføring rammer og huskes af de respektive målgrupper – især indenfor bilbranchen, hvor der er høj konkurrence.

Kontakt Voxmeter, hvis du vil vide mere om danske bilejere og -købere. Siden 2016 har Voxmeter monitoreret bilejernes vurderinger og oplevelser af skiftende forhold, der berører den danske bilbranche. Læs mere om CEM Cars Intelligence.

Af Michael Rønnow Iversen, Analysekonsulent, Voxmeter A/S

Læs mere

Biler er noget vi taler omtim mossholder Unsplash
Disse bilejere går mest op i serviceaftaler
Her er kvindernes foretrukne bilmærker
Nye tal: Fire ud af ti vil købe en el- eller hybridbil
Dyre biler kører bedst
Hvor mange biler ejer børnefamilierne?
Ny buschaufføruddannelse til fleksjobbere