Venner og bekendte er festivalernes bedste reklamesøjler



Voxmeter har analyseret det danske musiklandsskab for at finde ud af, hvorfra musikforbrugerne skaffer information om landets festivaler. Resultatet er, at selvom danskerne hovedsageligt får deres musikviden fra radioen, er det deres venner og bekendte, der agerer festivalernes store reklamesøjler.

Danskerne får deres musikinformation fra radioen

Ved at foretage regelmæssige målinger på et bredt udsnit af de danske musikforbrugere, kan Voxmeter dokumentere, at radioen er lytternes primære kilde til at holde sig orienteret om musik. Dette underbygges af en tidligere analyse, der viste, at radioen er danskernes foretrukne musikplatform på tværs af alder. Efter radioen følger venner og bekendte, der spreder ordet om ny musik. På tredjepladsen ligger de sociale medier, efterfulgt af tv-programmer og musikanmeldelser.

Hvorfra får du information om musik

Q: Hvorfra får du information om musik? Stikprøve: 3347

Dine venner og bekendte fortæller dig om festivalerne

Anderledes ser det ud, når det kommer til, hvordan danskerne orienterer sig om landets festivaler. Her viser målinger foretaget via CEM Music Intelligence de seneste 52 uger, at danskerne primært får denne viden fra venner og bekendte. Herefter kommer Facebook, og først på tredjepladsen ligger radioen, efterfulgt af aviser, TV og plakater.

Det er med andre ord ikke den traditionelle og foretrukne musikplatform, radioen, der holder festivalånden i live. Det er snarere lytterne selv. Årsagen til dette er højst sandsynligt, at musikfestivalernes tilstedeværelse i radioen er sæsonbestemt – mens de gode festivaloplevelser i omgangskredsen holder liv i festivalånden året rundt.

Hvor har du sidst hørt om musikfestivalerne

Q: Hvor har du sidst hørt om musikfestivalerne?Beregningsmetode: 52 uger, gennemsnitlig antal respondenter: 5.684

CEM Music Intelligence rådgiver med de danske musiklyttere

Tallene i denne analyse er baseret på Voxmeters database ”CEM Music Intelligence”, der samler viden om danskernes musikadfærd og -vaner, baseret på repræsentative udsnit af de almene musikforbrugere. Monitoreringen blev igangsat i oktober 2017, og lige siden har Voxmeter spurgt danskerne om alt lige fra deres musikforbrug og -vaner til deres syn på festivaler og spillesteder.


Er du interesseret i at få adgang til Voxmeters publikums- og markedsanalyser? Så læs mere om ”CEM Music Intelligence” – eller kontakt:

Christian Stjer
Christian Stjer
Adm. direktør
cs@voxmeter.dk
Tlf: +45 26 83 82 82
Jakob Houmølle
Jacob Houmølle
Konsulent
jh@voxmeter.dk
Tlf: +45 70 20 23 24

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Christian Stjer
Christian
Stjer