Vores støtte til NGO’er er langsigtet


Indsamling kilde: Helsingør Netavis

Når vi skal donere penge til et velgørende formål, skal vi tage stilling til, hvordan vi vil støtte. Voxmeter har dykket ned i databasen ”CEM NGO Intelligence” og fundet de 11 ud af i alt 23 støtteformer, som flest danskere forventer at benytte.

Det klassiske medlemskab er den støtteform, flest forventer at gøre brug af, når de i fremtiden skal støtte NGO’er. Med en andel på 22,9 % er det næsten hver fjerde, der vil støtte på denne måde.

CEM NGO Intelligence - Forventet støtteform

Q: På hvilken af følgende måder ville du gerne støtte de organisationer, som du nævnte, du ville overveje at støtte i fremtiden? – Stikprøve: 11.074 – 2018

Gade-/dørindsamling er ligeledes en populær støtteform. Med en andel på 16,9 % er denne støtteform den næsthøjeste andel, hvilket må være en glædelig nyhed for de friske danskere, der trodser vind og vejr og tager rundt i landet med raslebøssen. Omvendt bør NGO’er ikke forvente stor succes med kanaler som SMS og MobilePay, der tillader øjeblikkelig støtte.

Analysen peger på, at danskernes støttelyst rækker udover de hurtige beløb, og at flere derfor vil vælge medlemskab. Det er værdifuldt for en NGO at få flere medlemmer. Dels betyder det flere faste donationer, dels kan medlemskab være tegn på engagement og involvering i den konkrete sag og organisationen generelt. Det er op til den enkelte NGO at plukke de potentielle medlemmer, der er på markedet, hvilket gøres gennem strategisk og effektiv kommunikation. Med Voxmeters ”CEM NGO Intelligence” kan NGO’er netop blive klogere på støtterne på donationsmarkedet – deres adfærd, holdninger og efterspørgsel.


Læs mere

To pensionister
I 2018 donerede Voxmeter 1.491.000 kr.