Oline Collin Hagan arbejder som kommunikations- og marketingkonsulent hos Voxmeter. Hendes opgaver spænder bredt og inkluderer blandt andet hjemmesideoptimeringer og -opdateringer, nyhedsbreve, kampagner, grafik og Voxmeters tilstedeværelse på sociale medier. Derudover står hun også for nyhedsartikler, salgsmateriale og generel tekstforfatning.
Oline har en baggrund i bureauverdenen – hhv. PR og reklame. Her har hun arbejdet med strategisk kommunikation, kampagneplanlægning, pressehåndtering, tekstforfatning samt traditionel og digital markedsføring for en lang række kunder.
I sin fritid nyder Oline at være kreativ. Hun strikker, hækler og syer. Hun synger i klassisk kor. Og så synes hun, det er sjovt at bygge indbyggede møbler i sin lejlighed.
Oline er uddannet i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).