2 ud af 3 i Region Hovedstaden foretrækker fleksibilitet frem for tidligere pension

OBS! Denne artikel tager udgangspunkt i Region Hovedstaden, men tallene er gældende for alle regioner i Danmark foruden Region Syddanmark, hvor tallet i stedet er 7 ud af 10. Se udspecificering af tallene nederst i artiklen.

Mere end halvdelen af beboerne i Region Hovedstaden ønsker bedre muligheder for at trappe ned i arbejdstid frem mod pension, viser en Voxmeter-undersøgelse lavet for Danica. Det kalder på et mere fleksibelt pensionssystem, mener pensionsselskabet.

De politiske pensionsudspil er kommet på stribe i valgkampen, og det er tydeligt, at fremtidens pensionssystem kan få mange forskellige afskygninger.

Nye tal afslører, at 65 pct. af beboerne i Region Hovedstaden ønsker bedre muligheder for at trappe ned i arbejdstid frem mod pension. Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for pensionsselskabet Danica.

Det kalder på et mere fleksibelt pensionssystem, for som det ser ud lige nu har danskerne svært ved at gennemskue, hvad det betyder økonomisk, hvis de ønsker at gå ned i tid eller udskyde pensionen, mener Danica. Derfor skal danskerne have lettere ved at navigere i, hvilke muligheder de har på vejen mod pension.

“Arbejdslivet er for mange ikke en lige vej – den kan sno sig i mange retninger. Men særlig endestationen på den vej, nemlig overgangen fra arbejdsliv til pension, føles for de fleste som et ekstra stort skridt. Det indebærer både glæden ved at få friheden over sin tid tilbage, og på den anden side rejser det nogle meget eksistentielle spørgsmål som, hvem man er, når man ikke længere har sin arbejdstitel. Vi kan se, at mange danskere ønsker at kunne trappe gradvist ud af arbejdslivet eller vende tilbage, hvis deres situation ændrer sig, men reglerne lavet fra politisk hånd gør det alt for svært. Derfor er mere fleksibilitet nødvendigt for at imødekomme danskernes ønsker til senior- og pensionsliv,” siger Dorte Bilsgaard, der er kommerciel direktør i Danica.

I den forbindelse har Danica tre konkrete forslag til fremtidens pensionssystem:

Retten til at trække på sin pension skal være mindst 5 år før folkepensionsalderen I dag er udgangspunktet 3 år.
Det skal være muligt at sætte ratepensionen på pause, så man kan vende tilbage i job, hvis livet ændrer sig. Det er i dag ikke muligt at sætte udbetalingen af ratepensionen på pause, hvis man har sat den i gang.
Det skal kunne betale sig at arbejde. En kommende pensionsaftale bør kigge på at øge skattefordelene, der gælder for seniorerne, f.eks. seniorpræmien. Så ingen seniorer er i tvivl om, at det altid kan betale sig at arbejde.

Danskerne har brug for en gennemskuelig model
Kigger man på Region Hovedstaden er tilbagetrækningsalderen steget markant de seneste år. I 2010 var tilbagetrækningsalderen 63,6 år, mens den i 2025 lå på 67,2 år.

Men selvom tilbagetrækningsalderen bliver højere og højere er det opsigtsvækkende, at det kun er 3 ud af 10 beboere i Region Hovedstaden, der ønsker at gå tidligere på pension. De prioriterer derimod fleksibilitet.

“Vi rådgiver hver dag danskerne om, hvordan deres pensionsøkonomi ser ud, og hvordan forskellige offentlige ydelser, boliglån og lignende spiller ind. Men vi oplever alt for ofte, at mange er frustrerede og forvirrede over et alt for kringlet system. Danskerne har brug for en enklere og mere gennemskuelig model. En model, som gør det er tydeligt, hvad det betyder for pengepungen at stoppe eller fortsætte på arbejdsmarkedet. Vi skal gøre det nemmere for danskerne at træffe det valg, der passer til dem,” siger Dorte Bilsgaard.

På landsplan ønsker 66 pct. af danskerne et mere fleksibelt pensionssystem.

Tal fra Voxmeter undersøgelse:
Spørgsmål: “Hvad er vigtigst for dig i forhold til din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet?”

Region Hovedstaden
Gå tidligere på pension: 34,9%
Mulighed for gradvist at trappe ned i arbejdstid frem mod pension: 65,1%

Region Sjælland
Gå tidligere på pension: 34,4%
Mulighed for gradvist at trappe ned i arbejdstid frem mod pension: 65,6%

Region Syddanmark
Gå tidligere på pension: 30,5%
Mulighed for gradvist at trappe ned i arbejdstid frem mod pension: 69,5%

Region Midtjylland
Gå tidligere på pension: 34%
Mulighed for gradvist at trappe ned i arbejdstid frem mod pension: 66%

Region Nordjylland
Gå tidligere på pension: 34,5%
Mulighed for gradvist at trappe ned i arbejdstid frem mod pension: 65,5%

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne pressemeddelse er originalt bragt af Danica via Ritzau, fredag den 20. marts 2026. Meddelelsen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget for Danica.

De originale pressemeddelelser kan læses herunder – fordelt på Region:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.