Melodi Grand Prix gør os langt klogere
Modsat sidste år ramte Voxmeters musiktest, Voxhot, ikke plet ved dette års Melodi Grand Prix. Men som case er målingen særlig interessant.
Til at starte med vil vi gerne ønske vindersangen tillykke. Voxhots måling afspejlede ikke aftenens resultat, men lytterpanelets vurdering viser hvordan, at meningsmålinger kan få forskellige udfald, afhængigt af hvem og hvor man spørger.
Grand Prix-Danmark og alle de andre
Årets vindersang blev kåret af den del af befolkningen, der både så og stemte ved Grand Prixet. Der var ingen jury. Det var altså ene og alene DRs tv-seere, og dem, der sendte en sms eller downloadede DRs afstemnings-App, som udgjorde dommerpanelet.
Voxmeters lytterpanel er derimod sammensat ud fra en repræsentativ andel af hele Danmarks befolkning. Altså ikke alene den gruppe, der aktivt engagerer sig i Melodi Grand Prix.
Derfor har Voxmeters musiktest, Voxhot, testet hvilken af de 8 sange, danskerne vurderede som bedst. Her valgte et flertal af den danske befolkning, at ”Højt over skyerne” var den bedste.
Hvorfor var Voxmeter heldige at ramme plet sidste år?
Voxmeters musiktest måler ikke kunstnernes performance, men i hvilken grad lytterne vurderer, at en sang er god eller mindre god. Årsagen til, at Voxhot forudsagde nummer et og to sidste år, skyldes højest sandsynligt, at performance spillede en langt større faktor i år. Ligeledes var der måske flere af de 8 sange i år, som levede op til den vaskeægte grandprix genre.
Fyr & Flamme udtaler da også selv, at nummeret er skrevet i en særlig Grand Prix kontekst;
Værdifuld data til fremtidige analysetests
De sidste tre år har Voxmeter arbejdet på udviklingen af musiktesten, Voxhot, som skal hjælpe musikere og branchefolk med at afsætte deres musik til det rigtige publikum. For Voxmeter er Melodi Grand Prix en unik testmulighed, til at isolere og tegne profiler af de talrige lyttersegmenter. De sidste 3 år har Voxmeter indhentet testdata for næsten 1.000 sange og således indgår også lørdagens og sidste års resultat i det samlede datamateriale.
Musiktest er klar til endelig frigivelse
Torsdag den 15. april lanceres den endelige version af Voxhot, udarbejdet i tæt samarbejde med en række professionelle aktører fra musikbranchen. Du kan få flere svar på spørgsmål, hvis du kontakter Frederik Nielsen på [email protected] eller ringer på +45 70 20 23 24.
70 20 23 24 • [email protected]