Aldrig har lysten til at komme på musikfestival været større

Ingen afholdte festivaler: Højeste tilfredshedsmåling i tre år

Voxmeter hjælper musikbranchen med at etablere kontakt til danskerne, og videreformidle om deres ønsker og forbrug, om alt der omhandler musik. Blandt andet rapporterer vi hvor mange danskere, der agter at tage på musikfestival, og i hvilken grad de anbefaler venner og kolleger at tage med. Denne kontakt har vi etableret, så udviklingen kan følges uge for uge, hvilket Voxmeter har gjort i en ubrudt dialoglinje, siden 2016.

Danskere, der vil tage på musikfestival

Stikprøven er baseret på 250 nationalt repræsentative interviews ugentligt i perioden. Den maksimale statistiske usikkerhed i rapporten er 0,86%-point.

Som det fremgår af ovenstående grafik, har danskernes lyst til at tage på musikfestival aldrig været større end netop nu. Dog må mange gå forgæves i endnu en sæson, da mange festivaler har måttet aflyse, da de fortsat er ramt af Covid-19 restriktionerne.

Stort ønske at tage venner og kolleger med på musikfestival

På trods af regeringens restriktioner er intentionen om at anbefale venner og kolleger at tage med på festival lige så højt, som før covid-19 brød ud i 2020. Faktisk er det i dag lidt højere.

Ingen afholdte festivaler: Højeste tilfredshedsmåling i tre år
Stikprøven er baseret på 250 nationalt repræsentative interviews ugentligt i perioden. Den maksimale statistiske usikkerhed i rapporten er 0,86%-point.

CEM Music Intelligence udkommer d. 10. juni 2021

Juni måned bliver skelsættende for Voxmeter. Her lancerer vi den endelige version af CEM Music Intelligence. Allerede d. 3. juni frigives musiktesten Voxhot, og så frigives det fulde analysesystem, CEM MUSIC Intelligence, den 10. juni. Her har vi samlet alle musikforbrugerdata, så de er vinklet til brug for alle musikkens aktører – lige fra A&R, management, bookingagenturer, producere, sangskrivere, sync’s/forlag, spillesteder, medier og radiostationer samt artister og bands.

Musiktestsystemet, Voxhot, frigives d. 3. juni 2021

 

Voxhot.com

 

Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte analysekonsulent Frederik Nielsen på [email protected] eller på +45 7020 2324.

Kontakt os nu
70 20 23 24 • [email protected]

Læs mere om metoden

Om Musik & Koncert

Danskernes musikforbrug kan tredobles, hvis diversiteten i musikudbuddet bliver bredere. Det samme gælder antallet af besøg på spillesteder og festivaler. Det viser Voxmeters ugentlige monitorering af danskernes forbrug og adfærd inden for musikbranchen.

Monitorering af danskernes musikadfærd

Hver uge beretter danskerne om deres hidtidige og fremtidige musikforbrug. I alt monitorerer vi markedet for musik ud fra 26.000 interviews om året. Her fortæller danskerne f.eks. om: Hvilken type musik, de foretrækker? Hvilke tidspunkter de lytter til musik? I hvilke anledninger anvendes musikken? Hvor ofte lytter de til musik i radioen og via hvilke radiostationer? Hvilke streamingtjenester benytter de, og hvor ofte benytter de dem? I hvilke medier orienterer de sig om musik? Hvor ofte går de til livekoncert(er), og hvilke spillesteder/festivaler besøger de? – dette er blot et udpluk, af nogle af de spørgsmål vi stiller danskerne.

Spillesteder & Festivaler

Hver uge bedømmer danskerne spillesteder og festivaler. Monitoreringen består af 26.000 årlige interviews. Her fortæller danskerne fx Hvilke spillesteder og festivaler de har hørt om, samt steder de tidligere har besøgt, hvilke af disse steder de aldrig kunne drømme om at besøge eller hvilke steder, de planlægger at besøge snarligt. Dernæst uddyber danskerne årsagerne, til at de vælger et spillested til eller fra. De giver input, til hvilke tiltag de mener, der bør prioriteres - opdelt på en række punkter inden for de fysiske og musikalske rammer. Danskernes tilbagemeldinger giver tillige en opdateret prognose for kommende besøgstal samt en udførlig målgruppebeskrivelse af de gæster, der planlagde at komme, men udeblev, samt musikstedets loyale gæster. Danskernes anmeldelser bidrager til en optimal forretningsudvikling samt en effektiv markedsføring målrettet det ideelle publikum.

Musikforbrugeren

Fælles videnshub om musikforbrugerne

Det specielle ved musikinddustrien er, at branchen tæller mange forskellige aktører. Voxmeter har opbygget en fælles videnshub, som samler alt viden om danskernes musikadfærd, deres efterspørgsel og musikanmeldelser. Her har musikbranchens aktører onlineadgang til alle de relevante indsigter, prognoser, trends, segmenter, præferencer, anmeldelser og efterspørgsel

Meningsmålinger spiller en stor betydning både i den offentlige debat og benyttes flittigt af virksomheder, politikere, rådgivere, embedsmænd og journalister. Hos Voxmeter føler vi et stort ansvar over for danskerne i forhold til, at målingerne altid afspejler et korrekt, repræsentativt billede. Derfor stiller vi strenge krav til, at stikprøven er sammensat efter videnskabeligt anerkendte principper, og at spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder altid er neutrale.

Stikprøver

Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

Opnåelse

Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

Telefoninterview

Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen. Yderligere er Voxmeter medlem af ESOMAR og efterlever deres krav til udførelsen af retvisende analyser.

WEB-Panel

Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt- til lavt uddannet, og personer med forskellige årsindkomster.

Voxmeter investerer mange ressourcer i, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samtidig bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har Voxmeters medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet bidrager til en høj opnåelse af besvarelser og lang medlemsanciennitet.

Mere information? Kontakt gerne:

Christian Stjer
Christian Stjer
Adm. direktør
[email protected]
Tlf: +45 26 83 82 82