Danske Bank tager stort spring i ny imagemåling: Nordea med bundplacering
Der er ingen over eller ved siden af Ringkjøbing Landbobank i ny imageundersøgelse. Nordea overtager placeringen som banken med det dårligste image fra Danske Bank.
Foto: Hunters Race/Unsplash
Finans resumé:
For første gang siden 2020 har Danske Bank ikke landets dårligste image blandt de største banker herhjemme.
Det viser Voxmeters måling, hvor Nordea til gengæld er dumpet ned til en bundplacering, mens Ringkjøbing Landbobank topper for niende gang i træk.
Det skriver Finans.
”Danske Bank stormer frem, mens Nordea har mistet anseelse og popularitet,” siger Christian Stjer, som er adm. direktør i konsulenthuset Voxmeter, til Finans.
I undersøgelsen har Danske Bank forbedret sin pointscore til 1140 fra 911 året før, og Nordeas er modsat faldet 88 point til 1134.
Nordeas privatkundechef, Mads Skovlund, undres over målingen.
”Når vi kigger på andre målinger og på stort set alt andet, som vi måler på, ser det anderledes ud. Så jeg er overrasket over denne måling,” siger Mads Skovlund til Finans.