Blå Kors vil sætte en stopper for gymnasiedruk - og mener at have opbakningen med sig: Bare ikke fra de unge
Langt de fleste danskere vil forbyde alkoholsalg til unge i fredagsbaren, men ifølge gymnasieeleverne vil dette have den modsatte effekt.
Foto: Fredrik Öhlander/Unsplash
Avisen Danmark resumé:
I mandags begyndte flere tusinde unge på deres ungdomsuddannelser, og allerede fredag venter den traditionelle fredagsbar med alkohol som en fast del af ritualet.
Men hvis det står til et stort flertal af danskerne, kan det snart være fortid.
Det er resultatet af en ny undersøgelse fra Voxmeter, bestilt af Blå Kors Danmark. Blå Kors skriver i en pressemeddelelse, at 60 procent af danskerne er imod alkoholsalg til unge under 18 år på gymnasier og erhvervsskoler.
– Vi mener ikke, at det er ungdomsuddannelsernes ansvar at servere alkohol for 16-17-årige. Det kan være overvældende at komme direkte fra folkeskolen og blive mødt af et fællesskab, hvor alkohol spiller en central rolle, siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær i Blå Kors Danmark, i pressemeddelelsen…