5 kriser, vi glemte i 2024

Sygdomme, der koster liv i det globale syd, seksuel vold i flygtningelejre og én af verdens farligste flygtningeruter har fået meget lidt opmærksomhed det seneste år, selv om det er kriser, som foregår lige nu. Men vi skal insistere på ikke at glemme dem, mener Læger uden Grænser.

Foto: Sandro Kradolfer/Unsplash

Uddrag fra Læger uden Grænser - via Ritzau:

Du ved uden tvivl, hvad der sker i Gaza. Den voldelige udvikling i Libanon og Syrien er nok også på din radar. Og måske du også har hørt om borgerkrigen og millioner af mennesker på flugt i Sudan.

Derimod kniber det sandsynligvis mere med din viden om flygtningestrømmen i Darien Gap på grænsen mellem Colombia og Panama, den seksuelle vold i flygtningelejre i blandt andet Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo og eskalerende vold mod rohingyaer i Myanmar. Det er du ikke alene om.

De tre kriser topper nemlig listen over de kriser, som færrest danskere har hørt om i 2024. Det viser en rundspørge, som Voxmeter har lavet for Læger uden Grænser blandt 1.017 danskere.

”Det er umuligt at forholde sig til alle verdens kriser på én gang. Det er forståeligt og menneskeligt. De kriser, som er tættest på, og som vi måske endda kan mærke konsekvenserne af, er oftest lettest at forholde sig til. Det ved medierne også, så de er med til at selektere for os. Men vi må ikke glemme de kriser, der er længere væk. For mennesker dør også der, og det gør de, uanset om vi taler om det eller ej,” siger Gitte Rønde, forperson i Læger uden Grænser, og fortsætter:

”Vi har en forpligtelse til ikke at glemme nogle af verdens mest alvorlige kriser. Jeg ved, at det kan virke både meningsløst og nyttesløst, hvis man ikke føler, at man kan gøre en forskel. Men når kriser bliver overset eller helt glemt, så forsvinder støtten også. Og når støtten forsvinder, så koster det liv. Derfor insisterer vi på at sætte fokus på de kriser, som ikke er i mediernes søgelys. Det er en vigtig del af vores arbejde i Læger uden Grænser.”

Seksuel vold, som er en af de mest oversete kriser i år, sker overalt. Men oftest er det langt mere udbredt de steder, hvor usikkerhed og utryghed hersker. Det gælder både på flygtningeruter og i flygtningelejre. Selv om der ikke har været meget fokus på det, så har Læger uden Grænser de seneste år oplevet en stigning i den seksuelle vold i flygtningelejre flere steder.

Men det er ikke kun det manglende fokus, der er en udfordring. Det er også det stigma, som holder mange fra at opsøge hjælp.

”Der er meget skyld og skam forbundet med at være blevet udsat for seksuel vold. Og når man så også oplever en stigmatisering, kan det være enormt svært at bede om hjælp. For mange er det også stort set umuligt, fordi hjælpen til den gruppe patienter desværre langt fra findes alle de steder, hvor der er behov for det,” fortæller Nina Söder, som er jordemoder i Læger uden Grænser og på tre udsendelser har arbejdet med seksuel vold.

 

Fakta om undersøgelsen

Voxmeter har foretaget en rundspørge 3.-5. december blandt 1.017 danskere for at finde ud af, hvilke fem af ti udvalgte kriser og katastrofer, danskerne har hørt mindst om i 2024.

Listen på de ti glemte kriser er udvalgt af Læger uden Grænser. Udvælgelsen er foretaget ud fra en vurdering af, hvilke af organisationens projekter rundt om i verden der har fået mindst opmærksomhed i medierne og blandt befolkningen det seneste år – sammenlignet med krisens omfang.

Læs mere om hele artiklen og undersøgelsen her

Læs mere om metoden

Om politik & samfund

Hver uge fortæller danskerne, hvad de mener om politik og andre samfundsforhold, men også de mere nære ting som fx om forholdene i deres kommune.

Indenfor politik beretter danskerne hver uge om, hvilket parti man vil stemme på. Om man har tillid til regeringen, oppositionen, ministrene og politikerne. Eller i hvilken grad man mener, den aktuelle debat er relevant. Om mediernes formidling af politik. Om danskernes interesse og involvering i politik og så videre.

Danskerne fortæller også om, hvilke samfundsemner de mener burde prioriteres netop nu. Hvilke bekymringer der ligger dem stærkest på sinde. Samt holdninger til fx transport, energi, klima, forurening, fødevarer, infrastruktur, skoler, indvandrere mm.

Danskerne fortæller også om, hvordan det er at bo i deres kommune. Fx vurdering af borgmesteren og kommunalpolitikerne. Kommunens evne til at skabe gunstige forhold for erhvervslivet og udbuddet af arbejdspladser. Vurdering af kommunens institutioner, skoler, udbud af fritids- og kulturaktiviteter, ældrepleje, renovation, mm.

Meningsmålinger spiller en stor betydning både i den offentlige debat og benyttes flittigt af politikere, rådgivere, embedsmænd og journalister. Hos Voxmeter føler vi et stort ansvar over for danskerne i forhold til, at målingerne altid afspejler et korrekt repræsentativt billede. Derfor stiller vi strenge krav til, at stikprøven er sammensat efter videnskabeligt anerkendte principper, og at spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder altid fremstår neutrale.

Stikprøver

Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

Opnåelse

Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

Telefoninterview

Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen.

WEB-Panel

Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt til lavt uddannet, rig til mindre rig.

Voxmeter investerer mange ressourcer på, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samt bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet sikrer en høj opnåelse og lang anciennitet.

Mere information? Kontakt gerne:

Anna Midtgaard Christensen
Anna M. Christensen
Analysedirektør
[email protected]
Tlf: +45 26 84 68 51
Christian Stjer
Christian Stjer
Adm. direktør
[email protected]
Tlf: +45 26 83 82 82