Anna Midtgaard Christensen er analysedirektør og partner i Voxmeter. Hendes ansvarsområder tæller blandt andet kundekontakt, overordnet projektledelse, undersøgelsesdesign, logistik og kvalitetssikring. Og så er hun overordnet ansvarlig for det metodiske fundament i forbindelse med de processer, der knytter sig til interviewindsamling. Anna har en solid metodisk ballast og er specialist i statistisk metode, herunder stikprøveudtagning og stratificering.
Siden 2001 har Anna været kunde- og projektansvarlig i Voxmeter og har i hele denne periode været primæransvarlig for større analyseopgaver.
Anna har læst statskundskab på Aarhus Universitet.