Maria Lund Sørensen arbejder som analyseassistent hos Voxmeter. Hun hjælper til i alle dele af analysearbejdet – lige fra rekruttering af informanter til udarbejdelse af rapporter. I rekrutteringsprocessen udvælger og screener Maria deltagere til undersøgelserne og sørger for, at der er spredning på de informanter, der skal deltage i en undersøgelse. Og så varetager hun alt det praktiske og kommunikative med deltagerne, inden undersøgelsen skal udføres – uanset om den skal foregå telefonisk, online eller fysisk. Derudover udfører hun selv interview, hjælper til under fokusgrupper og assisterer på rapportskrivning.
I sin fritid nyder Maria at fordybe sig i bøger, både skønlitteratur om kvindeliv og fagbøger om samfundsforskelle, ulighed og brændpunkter rundtomkring i verden. Maria er også kreativ. Hun hækler og strikker, er især glad for det ufærdige look og holder sig sjældent til opskrifter.