Afdelingschef
Emil Christiansen Englund er afdelingschef for interviewafdelingen, som både tæller supervisorteamet og 100 interviewere. I hans arbejde optimerer han afdelingens processer og sikrer, at undersøgelserne bliver gennemført effektivt. Han har det overordnede ansvar for alle kvantitative undersøgelser, hvor han projektleder fra start til slut for at sikre høj kvalitet. Derudover har han ansvaret for vores webpanel, rekruttering dertil og aflønning i form af gavekort til panelisterne.
Emil er også med til at udarbejde og optimere IT-løsninger og software i samarbejde med vores dataingeniører og vores IT-afdeling i Vietnam. Og så afholder han foredrag for gymnasieklasser om demokrati og meningsmålinger for at bidrage til, at de unge bliver mere politisk interesserede.
Tidligere har Emil arbejdet som mødebooker og derefter sælger af digital markedsføring i en stor dansk virksomhed.
Når Emil ikke er på arbejde, kan han godt lide at game. Han er især glad for skydespil, fx Overwatch, og kan også godt lide et spil FIFA. En anden passion, han har, er at spille guitar. Det startede som en coronabeskæftigelse, men interessen for guitarspil har holdt ved, og han ejer nu tre guitarer.
Emil er uddannet i Innovation og entreprenørskab fra Copenhagen Business Academy.
Borgergade 6, 4. sal
1300 København K
CVR/VAT: 34217432