Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Flere unge søger i disse år mod den kristne tro, viser rundringning. Ekspert peger på, at usikkerhed og et stigende behov for mening er årsagen.
Om søndagen ser 19-årige Romeo Troelsgaard frem til ét særligt øjeblik.
For når præsten beder foran menigheden, føler han sig som en del af noget større.
Sådan har han haft det, siden han for to år siden for første gang trådte ind i Odense Domkirke og blev kristen.
For mange ligner Romeo Troelsgaard en ung mand som så mange andre.
Hans helt store passion er cykelsport, og så drømmer han om at blive sportsjournalist.
Men han er også en del af en ny tendens.
For flere og flere unge i Danmark søger i disse år mod troen.
Det viser en rundringning, som TV 2 Echo har foretaget til en tredjedel af de danske provstier.
En tendens, der går i igen flere steder i Europa, og som ifølge eksperter tyder på, at det ikke er et tabu at dyrke sin tro, og at kirken i højere grad er et sted, hvor man søger mening og tryghed.
I 22 ud af de 34 provstier, TV 2 Echo har været i kontakt med, opleves der en stigende interesse blandt unge for den kristne tro.
Det gælder unge, der kommer til kirkens arrangementer eller henvender sig til præsterne for en personlig samtale eller med spørgsmål til Bibelen.
Men mest af alt fortæller præsterne, at flere unge dukker op til den traditionelle højmesse om søndagen.
Derudover har TV 2 Echo talt med en lang række unge uden kristen baggrund, der inden for de seneste år er blevet kristne.
Den samme tendens ser Henrik Reintoft Christensen, der er lektor i religionsvidenskab og har forsket i unge og deres forhold til tro.
– Der er en individuel vækkelse i gang i samfundet, hvor flere unge søger mod troen for at finde mere mening i tilværelsen, fortæller han.
Ser Romeo Troelsgaard bare to år tilbage, ville han have omtalt sig selv som ateist.
– Jeg så religion som noget pjat, en god fortælling, et eventyr eller en fabelhistorie, som nogle skøre mennesker stadig troede på af en eller anden grund, siger han.
Men da han i 3.g sigtede efter at få karakteren 12 i religion, tog han i kirke for at blive klogere og forberede sig til eksamen.
Her fandt han ikke blot svar på pensum, men mest af alt en tryghed og nogle faste rammer.
At flere unge som Romeo Troelsgaard søger mod troen, er ikke tilfældigt, forklarer Dorte Toudal Viftrup, der er ph.d. inden for religionspsykologi og eksistens på Syddansk Universitetet.
Antallet af krige og væbnede konflikter har ikke været højere siden Anden Verdenskrig, viser Copenhagen Peace Report 2025, ligesom at flere børn og unge end nogensinde før mistrives, og diagnoser som angst og ADHD samt klimaangst stiger.
Historisk er det netop i krisetider, at mennesker vender sig mod religion.
– Mange af de vilkår, der er på spil i dag, er noget, det enkelte menneske kan føle ikke at have ret meget magt over. Slet ikke et ungt menneske, forklarer Dorte Toudal Viftrup.
For Romeo Troelsgaard er troen også blevet en klippe i en tid, hvor verden føles splittet og polariseret, og hvor bekymringer og præstationspres fylder.
– Gud siger, at man skal lægge sine bekymringer over på ham. Så er det udenfor ens hænder, og man skal ikke klare det hele selv, siger han.
For ham er gudstjenesten to timer om ugen, hvor han ikke behøver spekulere på karakterer, fremtid og ufred i verden.
Det samme hører sognepræst Nicolai Røge, der ofte står for gudstjenesterne i Odense Domkirke, hvor Romeo Troelsgaard kommer.
– Kirken har en genkendelig ramme, som ikke afhænger af, hvad man selv gør og er.
Fra sin prædikestol har han det seneste års tid lagt mærke til en ændring.
Om søndagen udgør de unge nu nogle håndfulde af menigheden, og flere af hans præstekollegaer oplever det samme, fortæller han.
Det er ikke kun i Danmark, at kristendommen tilsyneladende er på fremtog blandt unge.
I Storbritannien har bølgen fået navnet “The Quiet Revival”, efter en undersøgelse fra i år har vist en markant stigning i antallet af unge briter, der går i kirke regelmæssigt.
Antallet af unge mellem 18 og 34 år, der går i kirke, er steget fra 4 procent i 2018 til 16 procent i år.
En lignende tendens ses også i Norge og Finland, ligesom en svensk rapport fra i år viser, at Jesus vil blive det næste helt store hit på sociale medier i Sverige.
Det kom særligt bag på Romeo Troelsgaards mor, Christina Klingenberg, da hendes søn begyndte at læse Bibelen, se prædikener på Youtube og gå i kirke.
For religion har aldrig fyldt i barndomshjemmet, og derfor blev Romeo Troelsgaard heller ikke konfirmeret.
– Jeg havde brug for at tage en snak med ham og lige at tjekke ind og sikre mig, at det ikke blev ekstremt, fortæller hun.
Psykolog Dorte Toudal Viftrup mener ikke, at den generelle udvikling er farlig, så længe de unge er kritiske og ikke følger religionen blindt.
For det er først farligt, hvis en stor gruppe unge underlægger sig bestemte værdier uden at stille spørgsmål og uden at tænke selvstændigt og kritisk.
– Men jeg oplever, at unge i dag tør stille spørgsmål. De køber ikke bare ind på alt, siger Dorte Toudal Viftrup.
Det samme har Christina Klingenberg oplevet.
– Romeo er stadig den samme, han hører den samme musik, og så bander han også stadig, siger hun med et grin.
– Desværre, indskyder Romeo Troelsgaard hurtigt.
Alligevel har meget i hans liv forandret sig.
Selvom han er en ung mand, der lever et ungdomsliv som så mange andre, bruger Romeo Troelsgaard ikke sine weekender på drukture med vennerne.
Tværtimod har troen også fået en plads her.
Den kristne 19-årige kan nemlig meget bedre lide at bruge en lørdag aften på at læse i Bibelen eller se prædikener på Youtube.
– Der er nogen, der synes, det er mærkeligt. Men det må de gerne synes, siger han.
Kan du være bange for at fortryde eller føle, at du går glip af noget?
Nej. For det, man går glip af i verdslige ting, får man igen ved den mening, det giver at være i kirke eller se videoer om Bibelen på Youtube. Det er så meget mere givende end at være i byen, siger han.
Krige, konflikt og oprustning fylder – herhjemme og i verden. Den tendens er tydelig i en undersøgelse fra Røde Kors, der også viser, at langt de fleste danskere ved, at der findes regler for krig
En undersøgelse fra Røde Kors viser, at mere end halvdelen af danskerne (55 %) er meget eller noget bekymret for, at krig eller væbnet konflikt kommer til at påvirke deres eget liv. Fire ud af ti (41 %) er meget eller noget bekymret for, at der inden for de næste fem år kommer krig i Danmark. Hele seks ud af ti danskere (63 %) er meget eller noget bekymret for, at krigen i Ukraine vil sprede sig til andre europæiske lande.
Resultaterne af undersøgelsen er baseret på svar fra 1.526 respondenter på 18 år og derover, som har svaret på spørgsmål om krigens regler – både kendskab og holdning til krigens regler. Data er indsamlet af Voxmeter for Røde Kors i december 2025.
”Det her var relativt høje tal for en måned siden, og man må sige, at emnet ikke er blevet mindre siden. Det tror jeg heller ikke, at bekymringerne blandt danskerne er”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.
Regler for krig
Undersøgelsen fra Røde Kors viser også, at de fleste i Danmark ved, at der findes regler for krig. Hele 84 % svarer ja til, at der findes internationale regler og love for krig. Kun 2 % svarer nej, mens de resterende 14 % svarer, at de ikke ved det. Dermed er langt størstedelen klar over, at reglerne findes.
”Det er opløftende, at kendskabet til, at der findes regler for krigsførelse, er højt i Danmark. Vi har brug for en informeret og engageret offentlighed, der kender grænserne for ulovlig krigsførelse og som er villig til at stille dem, der bryder reglerne, til ansvar”, siger Anders Ladekarl og uddyber:
”Faktisk viser studier, at en af de måder, man mest effektivt kan holde stater ansvarlige for deres adfærd i krig, er en moralsk informeret og etisk engageret offentlighed. Befolkningen kan og skal have tillid til, at disse regler kan begrænse grusomhed i kamp”.
Større kendskab i Norge og Sverige
I undersøgelsen skiller de voksne under 30 år sig ud – både i forhold til deres viden og deres opbakning til krigens regler. Gennemgående har de yngste respondenter (18-29 år) et lavere kendskab til, hvad reglerne indeholder, og deres personlige holdning til, hvad der bør være forbudt, følger i lavere grad krigens regler.
Mest markant skiller aldersgruppen sig ud i forhold til spørgsmålet om, hvilke patienter sundhedspersonale bør prioritere behandling af. Mens 81 % af hele den voksne befolkning mener, at alle syge og sårede skal behandles uanset tilhørsforhold, er det kun 68 % i alderen 18-29 år.
Sammenligner man med Norge og Sverige, er viden om indholdet i krigens regler i Danmark markant lavere, fx svarer 72 % af de adspurgte danskere, at angreb på civile er forbudt under krigens regler. Det samme gør 84 % af svenskerne og 86 % af nordmændene. At voldtægt er forbudt under krigens regler ved 77 % af danskerne, mens tallene også her er højere for svenskerne (91 %) og nordmændene (92 %). Undersøgelsen viser desuden, at de respondenter, der er mest bekymrede for krig i Danmark, har lavere kendskab til, at der findes regler for krigsførelse, som bl.a. har til formål at beskytte civile.
Kun 26 % af de adspurgte i undersøgelsen har fået undervisning i reglerne.
Undervisningsmateriale og kurser
Som nationalt Røde Kors selskab har Røde Kors i Danmark et særligt mandat til at udbrede kendskabet til den humanitære folkeret og krigens regler i Danmark og til at samarbejde med danske myndigheder om at sikre overholdelsen af den humanitære folkeret.
”Vi ved, at befolkningens kendskab og opbakning til folkeretten spiller en vigtig rolle i forhold til hvilke beslutninger, der bliver truffet i krig, både på slagmarken og i regeringskontorerne”, siger Anders Ladekarl.
Røde Kors udvikler i forvejen undervisningsmaterialer og afholder kurser om krigens regler, men undersøgelsen tyder på, at der er behov for langt mere undervisning, særligt målrettet de yngre generationer.
Læs hele undersøgelsen her
OM KRIGENS REGLER
Krigens regler kaldes også den humanitære folkeret og omfatter bl.a. Genève-konventionerne, som alle stater er bundet af. Den humanitære folkeret beskytter dem, der ikke eller ikke længere tager del i den væbnede konflikt, og opstiller restriktioner for, hvilke våben og metoder de stridende parter må bruge.
I korte træk er de grundlæggende principper for krigens regler:
Denne artikel er originalt bragt af TV2 Danmark tirsdag d. 27. januar 2026, i forbindelse med et tema på TV2 Echo om den øgede interesse for Kristendom blandt unge danskere. Temaet er opstået på baggrund af en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Ateistisk Selskab.
Den originale undersøgelse kan findes her:
Den originale artikel kan desuden findes her:
Undersøgelsen og dens resultater er desuden grundlag for artikler hos følgende medier:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter