Klima og miljø er vælgernes topprioritet

Klima og miljø er det vigtigste emne for vælgerne, viser en ny måling. Det efterfølges af ældre og forsvar.

Klima og miljø topper, når vælgerne skal udpege de vigtigste emner.

Det viser en ny måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

32 procent svarer, at klima og miljø er en topprioritet, og det er dermed det vigtigste emne blandt vælgerne.

Selv om klima og miljø foreløbig er i front, er der mange emner, der bejler til at være det vigtigste, pointerer Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet.

Og det stemmer godt overens med udviklingen i valgkampen, siger han.

– Valgkampen har været lidt mindre fokuseret på et enkelt tema, som vi blandt andet så det i 2019 med klimavalget, hvor én dagsorden var meget dominerende.

Klima og miljø efterfølges i målingen af ældre, der ligger på 23 procent og forsvars- og sikkerhedspolitik, der ligger på cirka 21 procent.

Sundhed og folkeskolen kommer på fjerde- og femteplads, hvor omtrent 19 procent svarer, at det er det vigtigste emne.

De vigtigste emner for vælgerne peger altså i mange forskellige retninger, siger Kasper Møller Hansen.

– Og derfor vil partierne nok også tænke, at det er godt at holde gang i flere dagsordener.

Målingen er foretaget mellem 2. og 7. marts, og respondenter har kunnet vælge op til tre emner.

1005 har svaret i undersøgelsen.

Kasper Møller Hansen er selv “overrasket” over, at klima topper, når det ikke har fyldt så meget i valgkampen.

Dog har miljøet været en fremtrædende dagsorden, pointerer han.

Blandt andet har spørgsmålet om sprøjtegift og beskyttelse af drikkevandet fyldt en del.

Her har de røde oppositionspartier samt Socialdemokratiet og Moderaterne krævet et nationalt sprøjteforbud over områder, hvor der dannes grundvand.

De Konservative har også tilsluttet sig målet om et nationalt sprøjteforbud.

Venstre har foreløbigt afvist et nationalt forbud og henviser til, at udfordringer skal løses inden for den grønne trepart og med lokale aftaler med landbruget.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt via Ritzau, torsdag den 12. marts 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Artiklen er desuden delt af følgende medier:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.