Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
En ny analyse fra DUF viser, at økonomi, klima og sundhed fylder mest hos unge vælgere, mens manglende viden og tillid til politikerne får nogle til at blive hjemme på valgdagen. “Den viden er afgørende, hvis man gerne vil have flere unge til at stemme”, udtaler forperson.
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd lancerer en ny analyse, som viser, hvad der fylder hos unge vælgere frem mod folketingsvalget 2026, samt hvad der afholder nogle unge fra at træde ind i stemmeboksen for at sætte sit kryds.
Det fremgår af analysen ‘Unge vælgere – en analyse af 18-29-åriges politiske dagsordener, deltagelse og mødet med politik online’, som organisationen offentliggør tirsdag.
Her topper emnerne ‘dansk økonomi, offentlige udgifter og skat’, ‘klima og grøn energi’ samt ‘sundhedsvæsenet’ for unges vigtigste politiske prioriteringer ved det kommende valg. Blandt førstegangsvælgere fylder også uddannelse, hvor lige under hver tredje peger på det som en af de vigtigste dagsordener.
“Med analysen ’Unge Vælgere’ får vi et vigtigt indblik i det politiske dagsordner, som fylder hos unge. Den viser, at unge tager stilling og prioriterer i store samfundsdagsordner, ligesom vi får viden om, hvad der egentlig afholder unge fra at sætte et kryds på stemmesedlen. Den viden er afgørende, hvis man gerne vil have flere unge til at stemme”, udtaler Anneline Larsen, forperson for DUF.
Manglende tillid og viden holder unge ude af stemmeboksen
I Danmark er der omkring dobbelt så mange vælgere over 60 år, som der er under 30 år. Men selvom langt størstedelen af unge mellem 18 og 29 år forventer at stemme til folketingsvalget 24. marts, så er der stadig en gruppe, som ikke vil stemme, eller som er i tvivl om, hvorvidt der skal sættes et kryds.
Her peger unge særligt på to barrierer: manglende viden om politik og manglende tillid til politikere.
Mange unge – både dem der vil stemme og dem, der er i tvivl – efterspørger et bedre overblik over partiernes holdninger, som vil ruste de unge vælgere bedre til at tage stilling og stemme. Derudover ønsker man sig konkrete eksempler på, hvordan politik påvirker ens hverdag.
”Jeg håber at analysen kan være med til, at partier og medier tager ansvar for at politik føles relevant for os unge, så vi kan få flere unge til stemmeurnerne. Vi kan nemlig se, at unge efterspørger bedre forklaringer på, hvad partierne står for, og hvordan politiske beslutninger påvirker vores hverdag”, udtaler Anneline Larsen.
Analysen offentliggøres som et led i DUFs indsats under Folketingsvalget 2026, som blandt andet også indeholder en liste med unge kandidater under 30 år og lanceringen af ’Danmarks Unge Valgtest’.
Analysens hovedkonklusioner:
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Voxmeter for DUF blandt 1.000 unge i alderen 18-29 år i februar 2026. Analysen kortlægger bl.a. unges politiske dagsordener, deres deltagelse i demokratiet og deres møde med politik online.
Analysen ligger tilgængelig på DUFs hjemmeside.
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne pressemeddelelse er originalt bragt via Ritzau for Dansk Ungdoms Fællesråd, onsdag den 17. marts 2026. Meddelelsen er skrevet på baggrund af en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Dansk Ungdoms Fællesråd.
Den originale pressemeddelelse kan læses her:
Analysen ligger tilgængelig her:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter